15-årige Mathias Simonsen fra Sæby er klar til at prøve lykken i Superligaklubben Randers FC det næste år. Privatfoto
Mennesker

15-årige Mathias Simonsen indgår aftale med Randers FC

06. juli 2021 kl. 16:00

Mathias Simonsen, som kun er 15 år, og som den seneste sæson har spillet på IF Skjolds U17 hold, har indgået aftale med Superligaklubben Randers FC.

Mathias Simonsen har i den forgangne sæson været en sikker sidste skanse som målmand for klubbens U17-hold, og har desuden trænet med klubbens første- og andethold i seniorrækkerne.

En træning og kombination, som har været med til at han har gennemgået en markant udvikling i løbet af det seneste års tid.

Den udvikling, er da heller ikke er gået ubemærket hen, idet Mathias er blevet tilbudt et år som en del af U17 ligatruppen i Randers FC. Et tilbud, som han har takket ja til.

Mathias bliver tilknyttet U17 ligatruppen og træningsakademiet i Randers FC, som i første omgang bliver gældende frem til 30. juni 2022. Ved siden af træningen skal Mathias gå på HHX på Handelsskolen i Randers.

En glad og stolt træner

- I IF Skjold Sæby er vi både glade og stolte over, at klubben har udviklet en dygtig målmand, udtaler Jacob Thomsen, som er træner for klubbens U17 hold, som efter sommerferien skal spille i U19 rækken.

- Så selvom vi vil komme til at savne Mathias både på og udenfor banen, er vi meget glade på hans vegne. Det er skønt at se, når mange timers dedikeret træning endelig bærer frugt, udtaler Jacob Thomsen og forsætter: Så vi ønsker Mathias al held og lykke med de nye udfordringer i Randers FC. Det skal nok gå Mathias godt, for han er både seriøs og ambitiøs med sin fodbold og har rigtig gode muligheder for at nå langt.

U19-spiller i IF Skjold Sæby?

Skulle man have lyst til at prøve kræfter med klubbens kommende U19 hold, så skal man ikke tøve med at kontakte mig, runder Jacob Thomsen af, som kan kontaktes på mobilnummer: 26 31 82 83.

Mathias´holdkammerater på If Skjold Sæbys U17, snart U19 drenge, glæder sig alle på Mathias vegne og håber, at han når rigtig langt. Fra venstre i bagerste række: Noah, Frederik, træner Jacob Thomsen, Mads, Elias, Mathias og Gustav. Siddende fra venstre Mathias, Philip, Noah og Dennis. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Annonceret indhold

Nyeste