9. april dramatiserer børn, hvad der skete i Getzemane have, som fik afgørende betydning for Jesus og kristendommen. Dramaet foregår i Ålbæk Kirke.
Mennesker

En spændende påskehistorie

01. april 2019 kl. 05:49
Opdateret kl. 06:49

ÅLBÆK: Den spændende historie om nadveren og hvad, der siden skete i Getzemane Have bliver fortalt og dramatiseret af børn ved børnegudstjenesten i Ålbæk Kirke tirsdag den 9. april. Vi skal høre om den vigtige nadver, og også om, hvad der efter måltidet sker i Getzemane Have.

Det er en historie også om svigt og dramatik, da Jesu discipel Peter i vrede hugger et øre af én af dem, der kommer for at tage Jesus til fange. En anden af Jesu nærmeste venner har forrådt ham og er gået i spidsen for at lede vagter hen til Jesus, så han kan tages til fange.

Ude i haven, hvor Jesus og hans nærmeste venner er taget hen efter, de har spist, beder Jesus alene, mens disciplene venter på ham, men de falder i søvn. Det er nu engang sådan, at man godt kan have en god vilje, men når man står i det, så har man ikke kræfterne til at holde ud og falder måske i søvn, når man ikke burde.

Børnegudstjenesten er en god optakt til påsken, da palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag følger lige umiddelbart efter børnegudstjenesten, blot få dage efter.

Efter børnegudstjenesten i Ålbæk Kirke er der et børnevenligt måltid i konfirmandstuen.

Annonceret indhold

Nyeste