Irma Christiansen er stor fan af Ib Grønbech, så det var en helt særlig oplevelse, da hun fik en længere snak med sit stor idol. Foto: Åse Bakland
Mennesker

Glæde på ældrecenter, da Ib kom med vendelbomål og Beatleshår

02. juli 2021 kl. 16:45

Kan I alle sammen forstå havde sig siger? Lød det indledende på bredt vendelbomål fra sangeren Ib Grønbech, der var inviteret til Østervrå Ældrecenter tirsdag eftermiddag for at underholde.

Det blev til en time med flere af de kendte grønbechske sange om stort og småt i livet serveret i en sammenpakning af gode historier og vendelbohumor.

Fire glødende vaffeljern lagde stort et pres på strømforsyningen, så da Ib var kommet godt i gang med sin første sang gav sikringen op, og der blev stille. Heldigvis var der hjælp at hente hos ældrecentrets flinke nabo, som fik genoprette strømforsyningen med en ekstra ledning.

Vi var omkring den blå container, og vi kyssede på Conni alt imens vaflerne og kaffen gled ned. Så var vi ude at køre med trailer og bagefter fik vi historien om Bette Tage, og der blev lyttet intenst til alle ord og toner, for ingen ville gå glip af noget.

De brede smil var fremme og til sidste fik Ib Grønbech også lokket flere med på at jodle til Peter Lå i Telt. Til slut kom vi omkring både Beatleshår og Elvis.

Ib Grønbech klar til dagens koncert på den improviserede scene ved Østervrå Ældrecenter. Foto: Åse Bakland

Inden det hele gik i gang og efter koncerten fik en af centrets beboere Irma Christiansen dagens oplevelse. Hun er stor fan af Ib Grønbech, så derfor var det også en helt særlig oplevelse, da hun fik en længere snak med Ib.

Ib Grønbech er rigtig glad for igen at være på landevejen, og kunne afslører, at kalenderen allerede er godt fyldt op, selv om han har skruet tempoet ned.

- Jeg synes, det er rigtig dejligt at være i gang igen, men nu om dage sætter jeg mit eget tempo, fortalte den 66-årige musiker. Han kunne i øvrigt afsløre, at han også er begyndt at blive efterspurgt af det unge publikum. Da han selv var helt ung spillede han i gruppen Telstars.

- Jeg har spillet til bal på Østervrå Kro mange gange, det var et rigtig godt sted at spille, husker Ib Grønbech, som lige nåede at smage et par vafler inden turen gik hjem til Hundelev.

Personalet og De Frivillige fra centret havde arrangeret en hel lille festplads udendørs med en improviseret blokvogn og afskærmning til dagens gæst. Den hyggelig dag, blev i øvrigt indledt med besøg af Kurts Pølsevogn til middag, og alle var ude og få en rigtig hotter med det hele.

Koncerten med Ib Grønbech var en del af den kommunale Sommerpakke, som blev givet i 2020 til ekstra oplevelser efter coronaen.

Der blev lyttet intenst til ord og musik, for ingen ville gå glip af noget. Foto: Åse Bakland
Annonceret indhold

Nyeste