Seniorsmedene Christian Jensen, Bent Houmann, Knud P. Christensen, Jens Olesen, Erik B Andersen og John Kracht. Foto: Peter Jørgensen
Mennesker

Hverdagen er blevet lettere for de gamle arme og rygge

Donation fra Velux Finden: 80.000 kr. til Smedene på Knivholt

14. august 2021 kl. 08:00

Jernet er varmt og humøret er højt hos smedene på Knivholt, der holder gang i det gamle smede værksted, hvor både varmen og humøret er steget et par grader, efter de har modtaget 80.000 kroner fra Velux Fonden.

Seniorsmedene på Knivholt har travlt. Foto: Peter Jørgensen

- Med hjælp fra Faglige Seniorer, som er en selvstændig organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer, var der søgt om penge hos Velux Fonden til den gamle smedje, fortæller Erik B. Andersen der er formand for smedene på Knivholt, og siger:

- Jeg vil derfor gerne rette en stor tak til Palle Smed som er direktør og konsulent Erik Jensen hos Faglige Seniorer, for hjælpen med vores ansøgning til Velux Fonden, som nu har givet os penge til indkøb af værktøj til Smedjen på Knivholt.

- Vi er utrolig glade for det værktøj vi nu har indkøbt, som gør hverdagen meget lettere for vores gamle rygge og arme, vi er nu fri for de tunge løft.

Formand for smedene på Knivholt Erik B. Andersen fortæller om nyanskaffelserne. Foto: Peter Jørgensen

For pengene er der indkøbt en 100 tons presse, en Giraf-kran der kan løfte 2 ton, et hæve-sænkebord, hvor der kan bearbejdes tunge metalemner og endelig et transportabel udsugningsanlæg, der anvendes når der skal svejses.

Seniorsmedene Christian Jensen, Bent Houmann, Knud P. Christensen, Jens Olesen, Erik B Andersen og John Kracht. Foto: Peter Jørgensen

I alt er der 14 seniorsmede tilknyttet smedeværkstedet på Knivholt.

De fremstiller, vedligeholder og reparerer gamle dele til maskiner og bygninger samtidig med, at der bliver snakket og hygget.

- Vi holder åbent for besøgende, fortæller Erik Andersen

Christian Jensen på 91 har været med på Knivholt i 25 år Foto: Peter Jørgensen

- Kom forbi og se hvad vi laver i det store værksted det en blanding af nye og gamle maskiner og teknikker. Og har du selv lyst til at være med, så tag en snak med en af os om, hvordan du bliver en del af vores hyggelige klub.

Smedjen er åben tirsdage og torsdage mellem kl. 9 og 12, eller man kan kontakte Erik Andersen på 2924 8148.

Annonceret indhold

Nyeste