Philip til venstre vandt slikkurven fra Meny. her står han sammen med Ida Marie. Philip hoppede i vandet og tog en svømme tur i isvandet ved den sidste post ved Rønnehavnen.
Mennesker

Se vinderne: Flere end 300 i intens vinter-skattejagt

Blomsterdekoratør Trine La Cour Kostending skabte en vinter-tour de Frederikshavn for børnefamilierne med masser af medleven

16. februar 2021 kl. 10:40

Der er rigtig mange børnefamilier, der over de seneste uger har fået rørt benene med en frisk stenskattejagt rundt omkring i vores dejlige byområde.

Stenjagten var arrangeret af Trine La Cour Kostending, som syntes der skulle afveksling ind i børnefamiliernes dagligdag.

Trine La Cour Kostending her med datteren Karla på Pikkerbakkens top, hvor første sten til skattejagten blev lagt. Foto: Michael Madsen

Så ved siden af jobbet som blomsterdekoratør i Bellis Blomster i Sæby, aktiv mor og ivrig kunstmaler fandt hun lige tid til at kaste sig ud i arbejdet med at skabe rammerne for en aktiv familiesyssel her i skyggen af coronapandemien.

Philip til venstre vandt slikkurven fra Meny. her står han sammen med Ida Marie. Philip hoppede i vandet og tog en svømme tur i isvandet ved den sidste post ved Rønnehavnen.

Skattejagten havde sit udgangspunkt på Pikkerbakken, hvor første sten lå klar med informationer om, hvor man så videre skulle hen.

Der var to bogstaver på hver sten og samlet set udgjorde de et ord, som man kunne vinde præmier ved at have grublet sig frem til.

Sofia med sin gevinst - et gavekort til Bæredygtige Børn & Kvinde

Trine La Cour Kostendings skattejagt løb samlet op i 10 kilometer og flere end 300 havde ved skattejagtens afslutning indsendt løsningen.

Nu er prlæmierne så blevet fordelt mellem de udtrukne - go vidnerne har alle fået besked via sms.

Men derfor kan vi da godt lige dele nogle af vindernavnene:

Vinder af romkugler fra Bager Birk og is fra Ishuset ved Møllehuset: Oliver, Nohr, Mia , Frida , Marius, Mike&Silas, Klara, Conrad, Theodor og Maggi,

Vinder af gavekort til Center Bageriet :Oliver, Lærke og Nikolaj

Gavekort til Kids coolshop : Nicklas

Gavekort til Bæredygtige Børn & Kvinder: Sofia

Slikkurv fra Meny: Philip

Karla er klar med første sten, som blev placeret lige ved Kongestenen. Foto: Calle
Annonceret indhold

Nyeste