Efter endt barsel er Anette nu klar til at besøge kunder igen. Foto: Michael Madsen
Shopping

Anette rykker ud med gardinbussen igen

20. juli 2021 kl. 07:00

Efter endt barsel er det fra den 2. august igen muligt at få besøg af Anette Johansen fra Jari Gardiner i gardinbussen.

Anette Johansen har arbejdet med gardiner hos Jari Gardiner siden 2000, og har selv ejet forretningen siden 2010. Nu tager hun et nyt skridt.

Fremover vil Anette koncentrere sig om at køre på kundebesøg i bussen, og derfor sløjfer hun butikslokalerne, som efter sommerferien bliver overtaget af Hair By L, som indtil nu har holdt til på den anden side af Søndergade.

- Det har været en stor succes med den kørende gardinbus, og jeg vil også fremover køre til både private og erhverv med alt i gardiner og solafskærmning. Jeg tilbyder altid en gratis opmåling, og en god snak og rådgivning, så vi sammen kan finde den helt rigtige løsning. Og det er lettere ud hos kunderne, fortæller Anette Johansen.

Der vil stadig være værksted og lager på adressen, så det er kun butikslokalet der lukker.

Annonceret indhold

Nyeste