Fredag 9. juli fra klokken 14-17 inviterer den nye ejer af Galleri Bo på Havnevej i Skagen, Pia Krintel, sammen med stifteren og forgængeren Maibrit Bo, til reception for at markere ejerskiftet. Privatfoto
Shopping

Ejerskifte i farver på Galleri Bo

06. juli 2021 kl. 05:05

Fredag 9. juli fra klokken 14-17 inviterer den nye ejer af Galleri Bo på Havnevej i Skagen, Pia Krintel, sammen med stifteren og forgængeren Maibrit Bo, til reception for at markere ejerskiftet.

Det kunne ikke lade sig gøre, da nøglerne blev overdraget tidligere på året. Nu er restriktionerne lempet, og der er åbnet for at feste igen.

- Vi overholder naturligvis alle krav om afspritning med videre, og vi glæder os til at se kunder, samarbejdspartnere og andre venner af huset. Vi byder i gårdhaven på lidt godt at spise og drikke, og så skal vi ellers hygge, fortæller Pia Krintel, som har arbejdet i galleriet i godt otte år.

- Jeg er heldigvis stadig en del af galleriet, og jeg fortsætter med at rejse rundt og sikre god kunst til Skagen. Det er et spændende arbejde at finde dygtige kunstnere, så Galleri Bo altid har nyt og spændende kunst. Vi har altid valgt kunst med hjertet, og sådan bliver det også med Pia som ny ejer, fortæller Maibrit Bo, der for 15 år siden helt fra bunden startede og byggede Galleri Bo.

- Vi har rigtig mange gode og trofaste lokale kunder, og heldigvis kommer der også mange af byens gæster for at købe god kunst. Vi har altid mange flotte og spændende nyheder, og det får vi mange roser for. Hun åbnede i påsken 2006 Galleri Bo og begyndte med fem-seks kunstnere. I dag er der værker af 38 forskellige og meget spændende kunstnere lige fra malerier, bronze, keramik, glaskunst, jernkugler drivtømmer/glas med videre.

For 15 år siden havde Maibrit Bo hjælp af en halvdags medarbejder, og nu er der seks ansatte om sommeren. Webshoppen www.galleriboshop.dk udgør i 2021 en stor del af salget.

Annonceret indhold

Nyeste