Søren Bjerregaard er 3. generation på adressen. Foto: Michael Madsen
Shopping

Sejlerlivet lokker: Brugte både er en mangelvare

Der er fuld skrue på salget af både for sejlerferien trækker, og det kan mærkes hos Motor- og Bådcentret

05. april 2021 kl. 08:00

FREDERIKSHAVN: I 2020 var corona med til at give sejler- og bådmarkedet et kæmpe boost. Da udlandsferien gik i vasken, skulle der ske noget nyt, og mange familier valgte at springe ud i at købe båd, og det gav rigtig mange nye sejlere og stor rift efter især brugte både.

Hos Motor- og Bådcentret oplever man også en vild travlhed i øjeblikket, og de få både, det kan lykkes at skaffe hjem, bliver revet væk i løbet af kort tid.

- Der er virkelig gang i den her før påske. Jeg har tre afleveringer af helt nye både inden for den næste uge. Heldigvis var vi så forudseende at få lagt en del bestillinger hos grossisterne allerede i august måned, da vi kunne se at efterspørgslen fortsatte.

- Flere af mine kollegaer ventede til oktober, og der var der allerede ved at være tomt på hylderne. Det samme gælder for brugte både. Vi når næsten ikke at få bådene ind, før de er væk igen.

Micore både er et nyt mærke hos Motor og Bådcentret. Foto: Michael Madsen

- Som eksempel har vi solgt til en familie, som var vant til at rejse meget. Da de købte båd sidste år, var det deres første båd. - De fandt ud af, at det med at sejle det var lige dem, og de har allerede opgraderet til en Quicksilver 905 med en 300 hk V8 motor.

- Nu er udlandsferien skiftet ud med 4 ugers sejlerferie rundt i Danmark. Det er da fedt, fortæller Søren Bjerregaard.

Sørens farfar Ludvig Bjerregaard, startede Ludvig Bjerregaards Nethandel på den nuværende adresse.

I 1960 etablerede Sørens far, Arne Bjerregaard, Motor og Bådcentret ved siden af sin fars nethandel, og i takt med den øgede fritid og købekraft hos danskerne blev firmaet udvidet over flere gange.

I dag drives Motor og Bådcentret af Søren og Pia Bjerregaard som tredje generation i firmaet. Og meget pudsigt eksisterer Bjerregaardnet også i dag, men nu i stedet som forretningens webshop.

- Selv om vi havde lukket i butikken i starten af året, havde vi faktisk meget travlt med at sælge både ved hjælp af nettet.

Søren Bjerregaard glæder sig til at levere de to flotte Quicksilver både. Foto: Michael Madsen

- Der var en stor efterspørgsel efter nye både, og en båd som Quicksilver 505 kunne vi have solgt 7-8 flere af, hvis bare vi kunne skaffe dem.

- Som noget nyt er vi begyndt at forhandle Micore både, som er svenske styrpultbåde, bygget i Lidköbing.

- Det er et ældre svensk mærke, som er kommet med flotte opgraderinger og som leveres med en flot udstyrspakke.

Pia Bjerregaard styrer butik og webshop. Foto: Michael Madsen

- Men de er desværre også ved at være udsolgte.

- De sidste to jeg bestilte hjem, var væk med det samme fortæller Søren, inden han skynder sig videre med afleveringen af den store Quicksilver 905. En båd der kun er solgt to af i Danmark.

Butikken er Pia’s domæne, og her kan man finde alt det en sejler har brug for, og det der ikke er på lager kan skaffes i løbet af få dage.

Butikken har også en stor, flot afdeling med både praktisk og moderigtig maritim beklædning.

Det store udvalg kan også ses på forretningens webshop bjerregaardnet.dk.

Annonceret indhold

Nyeste