Tina Maria Knudsen har fået indrettet et behandlerrum i sin private bolig på Toftekærsvej.
Shopping

Tina fik mulighed for at forfølge sin drøm igen

29. april 2024 kl. 14:01

SÆBY: Hvem kunne ikke tænke sig en naturlig ansigtsløftning og samtidig under behandlingen opleve en indre ro og blive kvit for al tankemylder.

Sådan tænkte Tina Maria Knudsen for nogle år siden og begyndte at uddanne sig til at kunne udføre ansigtsbehandling efter metoden - Japansk lifting, der er kendt for en naturlig og ikke-kirurgisk løsning til ansigtsløftning.

Alt gik godt indtil coronaens indtog, og de personlige behandlinger stoppede brat i et par år.

Indtil for ti år siden boede Tina i Københavnsområdet, hvor hun arbejdede som psykoterapeut, NLP Master og Coach.

Jane Hvass døjer med hovedpine, hvilket Tinas hænder kan lindre.

60-årige Tina Maria Knudsen har altid brændt for at hjælpe sårbare og udsatte.

Da der er akut mangel på varme hænder i ældreplejen, vil hun gerne give sit lille bidrag til at løfte ældreplejen, hvorfor hun hver dag tager turen til Hjørring for at uddanne sig til SOSU-assistent.

Efter en vandskade på Tinas hus på Toftekærsvej 8, og en del af huset skulle repareres, fik hun mulighed for at indrette et behandlerrum.

Hun har herved fået mulighed for i sin fritid at genoptage sin store interesse og passion inden for wellness-behandlinger.

Den 1. februar åbnede hun sin klinik og tilbyder behandling med ansigts-, hånd-, ryg- og hovedbundsmassage, naturlig ansigtsløftning samt wellness, der giver ro og afslapning.

Til wellnessdelen benyttes aromatouch massage der er udviklet af en læge og hvor der anvendes et mix af otte æteriske olier designet til at fremme afslapning og velvære.

- Mine behandlinger har mange virkninger og er godt for stress, søvnproblemer, uro, smerter og giver smukkere hud, understreger Tina Maria Knudsen.

Annonceret indhold

Nyeste