Sølv-Skov vurderer gratis og køber måske guld, sølv og udgåede mønter og sedler.
Shopping

Tjek gemmerne ud: På møntfod med Sølv-Skov

Sølv-Skov er altid klar til at veksle folks udgåede mønter og sedler. Fredag er han i Jerup og Frederikshavn

15. april 2021 kl. 13:00

En af landets mest erfarne og mest brugte opkøbere af sølv og guld, Hans Jørgen Skov Larsen også kendt som Sølv-Skov, gæster atter området for at vurdere og måske købe det, publikum kommer med.

Han kan fredag 16. april træffes i Jerup Forsamlingshus, Skagensvej 448, klokken 10-11 og derefter i Knudepunktet, Suderbovej 2 i Frederikshavn fra klokken 12-17.

Sølv-Skov arbejder på mange måder i genbrugsbranchen, for alt guld og sølv bliver genbrugt.

Hans mål er, at mindst 50 procent skal renoveres og videresælges for dermed at gøre gavn og skabe glæde i andre danske hjem.

Mønter og sedler er også blevet en genbrugsvare med værdi, så hvis du gennem årene har samlet og sparet op uden at kunne bruge dem i butikkerne, er der stadig håb.

- Jeg har erfaret, at mange ikke ved, hvad de skal gøre med udgåede mønter og sedler. Nu om dage kan man ikke få vekslet de forældede i banken. Vi veksler folks udgåede mønter og sedler og betaler 50 procent af værdien. Det er 1 kroner, 2 kroner, 5 kroner, 10 kroner, 20 kroner, 50 kroner, 100 kroner, 200 kroner, 500 kroner og 1.000 kroner, forklarer Sølv-Skov.

Annonceret indhold

Nyeste