Der var glæde at spore hos Elitesport Vendsyssel.
Livet her

Elitesport Vendsyssel snupper sjælden sejr

Håndboldherrerne fra Hjørring og Frederikshavn hentede tiltrængte point

10. april 2021 kl. 16:51

HÅNDBOLD: Fusionsholdet fra Hjørring og Frederikshavn fik en tiltrængt sejr lørdag eftermiddag, hvor håndboldherrerne var på besøg i det sønderjyske, nærmere bestemt i Tønder Sports- og FritidsCenter, hvor TM Tønder har base.

Vendelboerne var foran med 16-12, da de to mandskaber gik i omklædningsrummene ved pause.

I løbet af anden halvleg blev føringen indsnævret, og sønderjyderne var tæt på at komme op på lige vilkår med udeholdet.

Fem minutter før tid var stillingen således 26-26, så tøndringene havde fået udlignet.

Men det lykkedes ikke at få halet det sidste overtag ind, og Elitesport Vendsyssel sikrede sig sejren på 28-27.

TM Tønder - Elitesport Vendsyssel 27-28 (12-16)

Stillinger undervejs: 2-5, 4-7, 7-8, 9-13, 12-16, 15-19, 18-22, 21-24, 26-26

Topscorer, TM Tønder: Kasper Lydiksen 6

Mål, Elitesport Vendsyssel: Oliver Prince 6, Steffan Stollig 6, Casper Holmen 4, Christian Lykke Jensen 3

Udvisninger: TM Tønder 2, Elitesport Vendsyssel 3

Annonceret indhold

Nyeste