Cheftræner Jari Pasanen er ved at få skik på sine tropper. Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

Fire fine på stribe for Frederikshavn White Hawks

Ishockeyholdet har fundet et godt spor og slog stærkt tilbage mod Herning i fredagens kamp

19. februar 2021 kl. 22:30

ISHOCKEY: Det ser ud til, at cheftræner Jari Pasanen har fået Frederikshavn White Hawks på fin kurs efter en sæson, der ellers har svinget meget. Det er perfekt timing, da slutspillet venter lige rundt om hjørnet.

Fredagens hjemmesejr på 4-3 over Herning var den fjerde på stribe i Metal Ligaen for nordjyderne, og den blev skabt på god fight, solidt spil af Filip Larsson i målet og skarphed på egne chancer.

De midtjyske gæster vandt skudstatistikken så klart som 40-23, men den tæller som bekendt ikke i pointregnskabet.

Efter en målløs første periode kom Frederikshavn to gange bagud, men slog hver gang tilbage, og Radim Piroutek blev matchvinder fem minutter før tid.

Med sejren hopper Frederikshavn White Hawks frem på femtepladsen i Metal Ligaen - et halvt point foran SønderjyskE. Der er dog fortsat hele 10 point op til Herning på fjerdepladsen.

Frederikshavn White Hawks - Herning 4-3

Periodecifre: 0-0, 2-2, 2-1

Mål: 0-1 Cameron Brace (26.36), 1-1 Mathias Mølgaard (30.27), 2-1 Mads Larsen (31.47), 2-2 Brodie Dupont (38.13), 2-3 Mads Christensen (42.17), 3-3 Gorm Topholt (46.12), 4-3 Radim Piroutek (55.50)

Annonceret indhold

Nyeste