Vendsyssel FF får fornøjelsen af et lokalopgør i første runde af Sydbank Pokalen. Arkivfoto: Claus Søndberg
Livet her

Nordjysk lokalopgør i pokalturneringen: Sådan faldt lodtrækningen ud

Det bliver blandt andet til et lokalopgør i Vendsyssel i første runde af Sydbank Pokalen

09. juli 2021 kl. 13:04
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:44

FODBOLD: Der var flere nordjyske hold med i bowlen, da der fredag blev trukket lod til første runde i pokalturneringen i herrefodbold, Sydbank Pokalen.

Lodtrækningen mundede blandt andet ud i et lokalopgør i Vendsyssel, idet Strandby-Elling fra Serie 3 på hjemmebane får besøg af Vendsyssel FF fra Nordicbet Ligaen.

De to andre nordjyske hold fra Nordicbet Ligaen, Hobro IK og Jammerbugt FC, skal op imod henholdsvis Brabrand og Aabyhøj.

Thisted FC møder på udebane Søften, mens Nørresundby fra Danmarksserien får fordel af hjemmebane mod 2. divisionsholdet Aarhus Fremad.

Aalborg Freja, der til dagligt spiller i Serie 1, får hjemmebane mod Give Fremad fra Jyllandsserien, mens Kvik/Aalestrup ligeledes fra Serie 1 på hjemmebane møder Kjellerup fra Danmarksserien. Skalborg fra Serie 2 møder på hjemmebane Helsted Fremad fra Jyllandsserien.

Opgørene i første runde spilles 3.,4. og 5. august.

AaB's superligahold træder først ind i Sydbank Pokalen senere.

De nordjyske hold i 1. runde af Sydbank Pokalen

Skalborg SK - Helsted Fremad IF

Nørresundby FB - Aarhus Fremad

Aalborg Freja - Give Fremad

Kvik/Aalestrup - Kjellerup IF

Søften GF - Thisted FC

Strandby-Elling - Vendsyssel FF

Aabyhøj - Jammerbugt FC

Brabrand - Hobro IK

Annonceret indhold

Nyeste