Puk Lyng Thomsen hentede lørdag sin første sejr som professionel.
Livet her

Stor triumf for nordjyde

Golfspilleren Puk Lyng Thomsen hentede lørdag sin første professionelle sejr

01. juli 2023 kl. 16:57

VÄSTERÅS: 1. juli 2023 blev en mærkedag for den nordjyske golfspiller Puk Lyng Thomsen.

25-årige Lyng Thomsen fra Elling og Frederikshavn Golfklub hentede lørdag nemlig sin første sejr som professionel, da hun strøg til tops ved Vasteras Open i Sverige.

Vendelboen, der er i gang med sin første sæson som professionel efter at være kommet sig over en alvorlig rygskade, vandt turneringen i Sverige med fire slag ned til nærmeste forfølger.

Puk Lyng Thomsen gik ind til lørdagens finalerunde med et forspring på tre slag. Det blev sat over styr med en dårlig start, men nordjyden rejste sig igen og sikrede sig sejren.

Puk Lyng Thomsen er den anden nordjyde til at vinde en turnering på kvindernes Let Access Series i år, efter at Sofie Kibsgaard i juni vandt Montauban Ladies Open. Morsingboen blev en samlet nummer 14 i Sverige.

Annonceret indhold

Nyeste