Hansen Trioen + 1 spiller op
Det sker

20 skønne år med sang og musik

25. september 2021 kl. 04:00

Hansen Trioen +1 kan i år markere deres 20 års jubilæum.

Og det sker i Maskinhallen i Frederikshavn søndag 26. september fra 14-16.

Her vil Hansen Trioen + 1 spille op til dans og fællessang.

Adgang til arrangementet er ganske gratis.

SOS Børnebyernes lokalgruppe i Frederikshavn står for salg af kaffe og hjemmebagt brød mm.

Alle indtægter går til SOS Børnebyernes arbejde.

Hansen Trioen +1 er en kvartet bestående af 2 ægtepar fra Frederikshavn.

Der er tre, der hedder Hansen og der er én, der ikke gør.

De startede alle med at spille i Frederikshavn Harmonikaklub.

I de seneste 20 år har de spillet sammen som kvartet.

Repertoiret er bredt omfatter fx både Kim Larsen, Højskolesangbogen, Abba og kendte klassikere.

Ofte medbringer de deres egne sangbøger så alle kan synge med.

Den første optræden for 20 år siden var til en byfest i Præstbro.

Der var en enkelt tilhører. Siden da er det blevet til utallige optrædener ved fødselsdage, fester, danse- og syng - sammen arrangementer mm. Heldigvis med lang flere tilhørere.

Kvartetten spiller mest i Vendsyssel og dog – et par gange om året går turen til Randers og omegn, hvor de er faldet for den nordjyske lune.

I dag er der mere tid til at dyrke den fælles interesse.

Alle fire er stoppet på arbejdsmarkedet og vil gerne fortsætte med at spille og synge lige så længe helbredet holder og der er bud efter dem.

Annonceret indhold

Nyeste