Kom og se alt mellem skitse og værk
Det sker

Alt mellem skitse og værk

27. september 2021 kl. 04:00

I september og oktober er der rige muligheder for at fare vild på Frederikshavn Kunstmuseum – på den gode måde, altså. Udstillingen ’There Is a Line – tegning mellem skitse og værk’ er kurateret af Anders Bülow og støttet af Statens Kunstfond.

I udstillingen undersøger hele otte meget forskellige kunstnere - i alle aldre og fra ind- og udland - grænselandet mellem tegning, skitser og det ”færdige” kunstværk.

Det er et inspirerende kunstnermøde, der med sit vidt forgrenede udtryk danner et svimlende virvar – og nærvær - af betydninger og erfaringsudvekslinger imellem de forskellige værker og de deltagende kunstneres motivverden og arbejdsform. Udstillingen bygger bro mellem kunstnernes vidt forskellige baggrunde og udtryk og samler de forskellige bidrag til en luftig, poetisk og æstetisk meget betagende fællesinstallation. Værkerne er stærke i sig selv og kunne sagtens stå alene, men i fællesskab løfter de hinanden og åbner døre, der ville være forblevet lukkede.

Udstillingerne løber frem til 16. oktober

Annonceret indhold

Nyeste