Frivillige fra Sæby Byhistoriske Arkiv fortæller gerne historien bag billederne. Foto: privat
Det sker

Gårdbilleder frem i lyset

Saltlandet udstiller i For Retfærdigheden

08. september 2021 kl. 06:00

Så er det igen blev tid til at opleve et væld af historiske billeder og fotos af gårde fra en tid da der boede mange mennesker på landet.

Retfærdigheden i Algade udgør ofte rammerne for Galleri Nordenvinds moderne kunst, men i weekenden den 11. og 12. september, hænger der gårdbilleder på væggene af gårde fra de otte sogne i den tidligere Sæby Kommune.

I flere end tyve år har Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn hvert år i september vist et udsnit af deres over 200 billeder af store og små landbrugsbygninger.

- Heldigvis får vi stadig foræret nye billeder, som vi glæder os til at vise frem, siger formand Holger Almholt.

- Under de tidligere års udstillinger møder vi folk, som har boet på gårdene og kan fortælle interessante historier om livet på netop deres gård og livet på landet i almindelighed.

- Blandt publikum er der yngre, som har købt hus beliggende på arealer udstykket fra gårde, der i dag er blevet jævnet med jorden, men som vi stadig har billeder af, glæder Holger Almholt sig over.

Billeder og fotos kan studeres af alle interesserede begge dage klokken 10-16, hvor der vil være gratis kaffe på kanden med noget sødt til.

Annonceret indhold

Nyeste