Det sker

Himmelsk blues i Arenaen

Blues Heaven festival: Det er 15. gang Danmarks største og multi-prisvindende blues- og soulfestival leverer fantastisk stemning og hjertevarm atmosfære i Frederikshavn

24. oktober 2021 kl. 06:06

Det er nu 15. gang Danmarks største og multi-prisvindende blues- og soulfestival Blues Heaven leverer den fantastiske stemning og hjertevarme atmosfære, der altid opstår når publikum og de prisvindende musikere og sangere mødes.

Og det gør de som også tidligere år i Frederikshavn - nærmere bestemt i Arena Nord.

I 2019 tiltrak festivalen publikum fra 17 lande og alle hoteller i det nordjyske område var udsolgt måneder før.

Igennem flere år har der været indsat ekstra tog og busser for at bringe de mange tilrejsende til festivalen.

Og ingen tvivl om, at publikum valfarter til Fredreikshavn, fordi Blues Heaven er en mega-anerkendt festival.

Festivalen blev således i 2018 blev kåret som ”International Festival of the Year” af det franske online-magasin Zicazic og i januar 2019 udnævnt som ”2nd Best Festival in the World” af det polske tidsskrift Twój Blues.

Tilmed vandt Blues Heaven’s arrangør Peter Astrup ”Årets Hoochie Coochie Man” i 2018 under Danish Music Award.

I januar 2020 modtog Peter årets pris ”Keeping the Blues Alive” i Memphis.

Denne pris anses som den ypperste der kan opnås af en ikke musiker, og er kun tre gange tidligere tildelt en person udenfor USA.

Det hele går løs fredag 12. november kl. 18 - dørene åbnes kl. 16 - og festivalen fortsætter næste dag også med koncerter fra kl. 18-01 og med åbne døre fra kl. 16.

Hovednavnet er den 87-årige legende Bobby Rush. Sanger, guitarist og mundharpe-virtous, som modtog Grammy Awards i kategorien Best Blues Album of the Year i 2017 og 2021 .

Med over 70 særdeles aktive år i bagagen, har Bobby Rush flere end 360 indspillede sange i bagkataloget og er medlem af Blues Hall of Fame.

Han her vundet 12 Blues Music Awards (BMA) og har netop modtaget den tungeste pris af dem alle: “Band of the Year” på BMA ceremonien i Memphis. Så det er virkelig et festivalclou, at han er med på scenen.

Paul Benjamin, konferencieren fra North Atlanta Blues Festival er tilbage for tredje gang.

Paul Benjamin er tidligere bestyrelsesformand i Blues Foundation, Memphis han organiserer og promoverer flere amerikanske bluesfestivaler.

Vi kommer også til at møde Rick Estrin & The Nightcats - en veltrimmet underholdningsmaskine og et at USAs største bluesband, med denkarimatiske frontfigur Rick Estrin på vokal og blues/harp.

76-årige John Primer And Real Deal Blues Band, en ægte Living Legend med 2 Grammy nomineringer og snesevis af BMA priser.

“Monster” Mike Welch fik navnet i en alder af 13 år, har har siden opnået stjernestatus som en ekstraordinær dygtig og efterspurgt guitarist. Welch har udgivet seks albums i sit eget navn.

The Bender Brass, er et USA’s bedste og mest sammenspillede hornsektioner, bestående af tenor og barytonsax og trumpet. De har igennnem 3 årtier spillet med alt og alle.

Kat Riggins kommer med en ny udgivelse »Cry Out«, som i år blev nomineret til ”Contemporary Blues Album of the Year” ved Blues Music Award i Memphis.

Groove City feat. Daria Biancardi, Darias fænomenale stemme og det italienske soulband Groove City hylder den ubestridte ”The Queen of Soul”: Aretha Franklin.

Trickbag, bland den svenske sanger Tommy Moberg med den London-baserede harpespiller Steve ”West” Weston og Finlands guitar-ess Tomi Leino med en tæt svensk rytmesektion, og der er fest.

Philippe LeJeune Plays Memphis Slim, den franske pianist indspillede et album i 1980 med boogiewoogie-pianisten Memphis Slim, og vil nu betale den store mester respekt.

Kokomo Kings, bandet er et samarbejde mellem nogle af Sveriges absolutte top musikere og den danske guitarist Ronni Boysen.

The Jelly Roll Men er på mission. De vil bringe old-school blues til alle derude. De nåede bl.a. semifinalen ved Int. Blues Challange - blues verdensmesterskabet i Memphis i 2020.

Annonceret indhold

Nyeste