Løbet skydes i gang 2. oktober. Foto: Peter Jørgensen
Det sker

Klar til årets løbsoplevelse

Skagen Marathon 2021: Startskuddet lyder 2. oktober kl. 11

02. september 2021 kl. 17:00

Hvert år valfarter flere tusinde glade løbere til Skagen i starten af oktober måned for at deltage i Skagen Marathon. Tiltrækningen ligger blandt andet i den særlige naturoplevelse og det charmerende bymiljø, som løberne kommer forbi på ruterne. Og det sker naturligvis også i år - nærmere bestemt 2. oktober.

På årets smukkeste løb, hvor der vil være mulighed for, at løbe marathon, halvmarathon, 10 kilometer og 5 km. og for børnene vil der være et børnemarathon, som er samme tid og rute som 5 km.

Man kan også nøjes med, at gå i rask tav i hyggeligt selskab idet Walk & Talk er kommet for at blive.

Der løbes gennem smukke Skagen

- I 2019 introducerede vi Walk & Talk som vi har fået så mange positive tilbagemeldinger på, at vi også har den med i 2021. Man kan i år tilmelde sig Walk & Talk som en selvstændig kategori. Det er stadig 21 km. i rask trav, hyggeligt selskab og smukke omgivelser, fortæller Rico Eiersted, der er projektansvarlig for Skagen Marathon.

Han glæder sig ekstra meget til i år efter coronaaflysningen sidste år.

- Jeg glæder mig til, at kigge ud over det store startfelt med summende liv og de mange forventningsfulde deltagere, der skal ud på toppen af Danmarks smukkeste ruter, siger Rico.

Hos Toppen af Danmark, som står bag Skagen Marathon, ser turistdirektør René Zeeberg frem til at byde alle deltagere velkommen i år:

- Da Skagen Marathon blev lanceret i 2010 var intentionen, at tilbyde en enestående løbsoplevelse, som både omfatter Skagens smukke natur og ikoniske bymiljø.

- Nu glæder jeg mig over, at så mange løbere kommer herop og deltager hvert år, og at det er blevet en fast tradition for mange, hvor vi også ser flere og flere børnefamilier der deltager sammen.

- Skagen Marathon har udviklet sig, og er blevet et løb, hvor alle kan være med på forskellige distancer og jeg tror, at det er med til at gøre løbet så populært, siger René Zeeberg.

Løbet skydes i gang kl. 11.

Annonceret indhold

Nyeste