Er du klar til årets vildeste skattejagt?
Det sker

Kom til skattejagt på Bangsbo Fort

17. oktober 2021 kl. 07:50

Efterårsferien nærmer sig og hermed er der igen mulighed for at deltage i den populære skattejagt på Kystmuseet Bangsbo Fort.

Er du klar til årets vildeste skattejagt? Fra tirsdag den 19. oktober til lørdag den 23. oktober mellem kl. 10:00-16:00 kan du deltage i en spændende og udfordrende skattejagt på Kystmuseet Bangsbo Fort.

Skattejagten er gratis for alle.

Gennemfører man skattejagten, så er der både en gevinst og et diplom i vente til de raske piger og drenge.

Undervejs skal man ud i terrænet på Fortets område, så gummistøvler og lommelygte kan være nyttige at have med, men det er ikke et krav for at gennemføre turen.

For de betalende museumsgæster tilbydes der rundvisning på området tirsdag til lørdag i uge 42 fra kl. 13.00. De yngste museumsgæster kan besøge Børnebunkeren hvor alt er i børnehøjde med historieformidling visualiseret på væggene.

I Bunkerbiffen vises 25 små film omkring fortets historie og indretning.

Der er med andre ord masser af sjove og spændende oplevelser i vente på Kystmuseet Bangsbo Fort i efterårsferien, og entrébilletten giver også adgang til Kystmuseets øvrige afdelinger i Skagen, Frederikshavn og Sæby i syv dage.

Annonceret indhold

Nyeste