Der er lækre smagsprøver til de interesserede
Det sker

Middelalderen indtager Sæby Torv

10. september 2021 kl. 16:00

På lørdag 11. september går Sæby for alvor tilbage til rødderne - middelalder-rødderne, altså.

Handelsstanden har entreret med foreningen ”Rødder & Vinger”, som kommer og skaber en stemning i gadebilledet med børn, unge og voksne i historiske dragter.

Der bliver bål og der bliver lavet mad, der vil være gøgl, håndarbejde, sanglege og meget mere - ligesom der vil være ting, man kan få lov at og smage.

Der er teater og historiefortælling kl. 11, som er for både voksne og børn.

Så man kan i alle måder sige, at Sæby får Middelalder bragt direkte ind på Torvet nu på lørdag

Rødder og Vinger blev stiftet i 2004 med det formål at skabe en forening med aktiviteter for børn og voksne og med fokus på, at hele familien kan deltage i aktiviteterne.

Foreningen skal udvikle sig til både at stå for et levende rollespil med en opdigtet baggrundshistorie som udgangspunkt for spillene og andre aktiviteter der appellere til hele familien herunder gøgl, miniteater, historiske rollespil, musik og dans og drama.

Ud over historisk spil er der garanti for udsøgt betjening i byens butikker, hvoraf flere holder loppemarked udenfor med gode tilbud på sæsonvarer – og dermed mulighed for at gøre en ekstra god handel.

Annonceret indhold

Nyeste