Der er sydamerikansk stemning for alle pengene i "Søstrene Gusmaos usynlige liv" Foto: Camera Film
Det sker

Oplev en filmperle i biffen

SKAGEN BIO: Søstrene Gusmaos usynlige liv

01. september 2021 kl. 04:00

September måneds filmperle er det tropiske melodrama ”Søstrene Gusmaos usynlige liv”, instrueret af Karim Aïnouz. Søstrene Guida og Eurídice vokser op i 1950’ernes Rio de Janeiro. Deres veje skilles i de unge år, hvor den ene bliver gravid med en græsk sømand og den anden, som er en talentfuld pianist, satser på at blive optaget på konservatoriet i Wien.

Med forliste ægteskaber i bagagen håber de begge at kunne mødes igen – uvidende om, at de i mange år nærmest bor dør om dør i Rio.

Den storslåede og rørende livsfortælling vandt en stor pris ved filmfestivalen i Cannes og kan ses i Skagen Bio 6. september kl. 19.30. Visningen sker i samarbejde med Kulturhus Kappelborg, og man kommer ind for halv pris. ”Søstrene Gusmaos usynlige liv” vises kun denne ene gang i Skagen Bio.

Annonceret indhold

Nyeste