Andrea Lykke Oehlenschlæger indtager Whitney Houstons legendariske rolle som Rachel Marron, mens Johannes Lassen vil spille bodyguarden, Frank Farmer
Det sker

The Bodyguard er på vej

Musicaloplevelse i Arenaen: Per Malmberg giver den 7 ud af seks mulige stjerner

04. oktober 2021 kl. 07:00

5.-7. november kan du opleve Langkjær Entertainment og Live Nations version af ‘The Bodyguard - The Musical’ i Arena Nord.

Musicalforestillingen er baseret på den moderne filmklassiker ’The Bodyguard’ fra 1992, hvor Whitney Houston og Kevin Costner spillede hovedrollerne.

Filmen ’The Bodyguard’ fik kæmpe succes, hvilket ikke mindst skyldes det populære soundtrack, hvoriblandt Whitney Houstons coverversion af ”I Will Always Love You” er på.

I musicalforestillingen vil stortalentet Andrea Lykke Oehlenschlæger indtager Whitney Houstons legendariske rolle som Rachel Marron, mens Johannes Lassen vil spille bodyguarden, Frank Farmer.

Forestillingen vil foregå på dansk, mens de velkendte sange vil fremføres på originalsproget engelsk.

Arena Nords direktør Per Hornum Malmberg var selv inde at se forestillingen i København i fredags, og efter tæppefaldet var han heldig at få en sludder med castet backstage.

Her udtrykte han sin store begejstring og gav forestillingen ”7 ud af 6 stjerner”, hvilket var til stor glæde og smil blandt producenter og skuespillere.

Derudover gjorde Malmberg det klart over for holdet, at han ikke kan få armene ned over, at forestillingen senere på året kommer til Frederikshavn.

Når musicalen besøger Arena Nord til november, vil det være muligt at tilkøbe mad i forbindelse med forestillingen.

Køb af billetter samt tilkøb af mad kan ske på Arena Nords hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste