Politikerne i Frederikshavn Kommune er blevet enige om årets budget. Fra venstre ses Bjarne Kvist (S), Ida Skov (EL), borgmester Birgit S. Hansen (S), Christina Lykke Eriksen (SF) og Mette Hardam (V). Foto: Frederikshavn Kommune
Livet her

Hele salen er med: Politikere har lavet bred budgetaftale

Borgmester glad for bred aftale: Det giver ro

13. september 2021 kl. 08:29

FREDERIKSHAVN: Politikerne i Frederikshavn Kommune er blevet enige om et et budgetforlig.

På sin Facebookside skriver borgmester Birgit S. Hansen (S), at der er indgået et bredt forlig - altså med deltagelse af samtlige fire partier i byrådet. Det er Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Om budgetforliget skriver borgmesteren:

"Overskrifterne lyder på øget velfærd med særligt fokus på børn, ældre, handicap, familie, fritid, klima og natur. Der er givet et løft til dagtilbud, dagplejen og skoleområdet. Ældreområdet tilføres flere midler, og der tilføres flere socialrådgivere til arbejdet med udsatte familier. Handicapområdet og sundhedsområdet tilføres ligeledes yderligere ressourcer".

Desuden skriver borgmesteren, at følgende områder er prioriteret i aftalen:

"Parterne er enige om at prioritere understøttelse af vores landdistrikter. Der er enighed om nedsættelse af taksten til brug af Flextrafik".

"Forligsparterne er enige om, at motion og fritidslivet skal understøttes bedste muligt også for dem over 25 år, der skal ikke ske modregning for de første ti procent af foreningsmedlemmer over 25 år".

"Asfalt og cykelstier med fokus på sikker skolevej prioriteres med samlet ti mio.".

"Indsatser på natur, turisme, klimaområdet skal der arbejdes videre med, og der afsættes penge til understøttelse af områderne".

Borgmester: Bred aftale giver ro

Overfor Nordjyske giver borgmester Birgit S. Hansen udtryk for, at det glæder hende, at alle partier er med i aftalen.

- Når det er et enigt byråd, der står bag et budget, så er der så mange ting, der er på plads ved den vedtagelse. Og det giver ro til at arbejde med nogle andre ting, som vi kan prioritere, siger hun.

- Har vi nogen, der ikke er med i et budget, så vil de typisk sætte spørgsmålstegn ved rigtigt mange beslutninger hen over året 2022, og det undgår vi ved, at vi har siddet sammen her, forklarer Birgit S. Hansen og tilføjer:

- Det giver ro for hele organisationen, og det giver forhåbentlig også ro for borgerne og for erhvervslivet. Og så giver det også ro for byrådet, at vi ikke skal stå og diskutere hver en krone hen over året med dem, der ikke er med.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu