Kim Poulsen (tv.), Martin Poulsen og Sune Andersen (th.) med den første lystfisker-fangede tun landet i Danmark siden 60'erne. Foto: Line Dam
Livet her

Kæmpede i over en time for at få kæmpetun op

Historisk fangst landet i Skagen denne weekend

12. september 2021 kl. 14:30
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:33

SKAGEN: I over en time kæmpede tre nordjyske lystfiskere lørdag med en kæmpestor blåfinnet tun i havet 15 sømil nord for Skagen.

- Det er helt vanvittigt, så stærk den var, fortæller lystfisker Martin W. Poulsen fra Hjørring.

Da de tre endelig fik tunen op fra vandet, var der jubelråb.

Men også respekt for den enorme fisk, der vejer 245,7 kg.

Ved 13.30-tiden lørdag blev tunen bragt i land i havnen i Skagen, og det var en historisk begivenhed.

- Det er den første lystfiskerfangede tun, der er landet i Danmark siden 60'erne, siger Martin W. Poulsen.

De tre stolte lystfiskere Martin W. Poulsen (tv.), Kim R. Poulsen og Sune Andersen (th.) Privatfoto

Selv om Martin og hans to lystfiskerkammerater Kim R. Poulsen og Sune Andersen jublede, da de fik tunen op, har de alligevel blandede følelser.

- Vi har kæmpe respekt for den store tun, fortæller Martin W. Poulsen, som foretrækker "catch-and-release", hvor fisken slippes fri efter fangst.

Martin W. Poulsen og hans lystfiskerkammerater har deltaget i det særlige tunmærknings-projekt nord for Skagen, hvor også kronprins Frederik medvirkede for nylig.

Se også
Se billederne: Kronprinsen på tunjagt

Forsøgsfiskeriet af blåfinnet tun koordineres af DTU Aqua og skal sikre mere viden om den kæmpemæssige fisk, der er vendt tilbage til danske farvande efter mere end 50 års fravær.

Den blåfinnede tun er ikke længere på listen over truede arter, og Danmark har byttet sig til en tunkvote, så danske lystfiskere nu kan fange op til fem tons tun.

Starten gik lørdag, hvor tre tun blev fanget ud for Skagen og landet. Og, ifølge Martin W. Poulsen, var deres fangst den første, som blev bragt i land.

Reglerne for fiskeri af tun

Reglerne for lystfiskeres fiskeri af tun i danske farvande fremgår af en ny bekendtgørelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Heri står blandt andet, at lystfiskeri efter tun må ske, hvis man har fået tilladelse fra Fiskeristyrelsen. Man skulle have søgt om tilladelsen senest 25. august i år.

Der blev givet tilladelse til at fange 15 tun i perioden 6. til 20. september i år, og tilladelserne blev givet til lystfiskere, der har deltaget i DTU Aquas mærkningsprojekt for almindelig tun (blåfinnet tun) i år. Der må kun fanges én tun pr. tilladelse.

Læs hele bekendtgørelsen her (pdf-fil)

Der gælder helt særlige regler for lystfiskernes fangst af tun. Indvolde og andre dele fra tunen skal sendes til DTU Aqua som led i forskningen.

Og lystfiskerne må ikke sælge fisken. Kødet fra de store tun fordeles blandt dem, der har deltaget i DTU Aquas mærkningsprojekt.

Her løftes den knap 246 kilo tunge tun i land i Skagen. Foto: Line Dam

Lørdagens fangst på knap 246 kilo tun var ikke den største. Andre lystfiskere fangede to andre tun, den ene med en vægt omkring 290 kilo.

Og for mindre end en måned siden, søndag 22. august, blev der fanget en 2,8 meter lang og 380 kilo tung tun nord for Skagen i forbindelse med mærkningsprojektet.

Læs også:

Se også
Minister vil have tunkvote til Danmark – men det kræver hjælp udefra
Se også
Efter godt tun-fiskeri drager lystfiskerne hjem fra Skagen: Stopper fire dage før planlagt
Se også
Lystfiskere fik i dén grad bid nord for Skagen: Fangede fisk på op mod 380 kilo
Se også
Hanstholm-tunen sælges i Aarhus til vild kilopris
Annonceret indhold

Nyeste