Morten Kock: Vi har fået rigtig mange gode ansøgninger
Livet her

48 foreninger havde et fedt projekt, der manglede penge?

10 projekter er udvalgt: Nu får kultur- og foreningslivet en håndsrækning på 100.000 kroner

02. oktober 2021 kl. 07:20

Spar Nord Fonden satte for en måned siden 100.000 ekstraordinære kroner på højkant i Frederikshavn, Sæby og Skagen.

Pengene var målrettet foreningslivet og skulle sikre dem de bedst mulige betingelser for en kraftfuld kickstart her oven på coronapandemien.

- Vi har erkendt, at foreningerne har brug for yderligere støtte til at sikre en ordentlig kickstart og den hjælp er vi klar til at yde, lød det fra Spar Nords direktør i Frederikshavn Morten Kock.

Spar Nord Fonden har øremærket en særlig pulje, som i vores kommunen udmøntes i ti portioner af hver 10.000 kroner.

Det er hele kultur- og foreningslivet i Frederikshavn, Sæby og Skagen - og naturligvis oplandet til disse byer, der har kunnet søge.

Og det har de gjort.

Ved ansøgningsfristens udløb var der kommet 48 ansøgninger - alle med virkelig gode formål.

- Vores jury har nu haft lejlighed til at læse de mange gode ansøgninger og de har truffet et valg. Det betyder, at der nu er 10 projekter, der hver vil få 10.000 kroner.

- De vil få beskeden i løbet af en uges tid, siger Morten Kock.

Han understreger, at lødigheden i de ansøgte projekter har været udtalt og at der for dem, der ikke er udvalgt, jo stadig er mulighed for ar ansøge Spar Nord Fonden om støtte.

- Jeg er utrolig stolt over den store mængde ansøgninger som er kommet fra hele kommunen - ikke kun de tre hovedbyer, men også fra de mindre bysamfund, siger Morten Kock.

De 100.000 kroner vil blive uddelt torsdag 14. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste