d De seks piger – som til daglig er en del af Blackhawks dameligahold – er Tascha Fuglsang, Sille Larsen, Rebacca Ward, Mia Dahl, Malou Vestergaard og Michala Marinussen.
Livet her

Blackhawks stærkt repræsenteret i Tallin

10. september 2021 kl. 12:17

Ikke mindre end seks unge piger fra Frederikshavn Blackhawks er med ved VM-kvalen i disse dage i Tallin i Estland. Desuden er cheftræneren for det lokale dameligahold, Søren Frederiksen, landstræner for Danmarks U19 piger.

Også dameudvalgsformanden for Blackhawks dameudvalg er med som holdleder for det danske team.

Det er gået over forventning i Estland, hvor pigerne har vundet de første to kampe. 10-5 over Ungarn og 3-2 over værtsnationen Estland.

Sidste kamp i puljen er imod Italien i eftermiddag fredag.

Ender denne kamp også med sejr er man tæt på deltagelse i U19-VM, som afholdes i Wellington, New Zealand i 2022.

Annonceret indhold

Nyeste