Slægtsforsker Kurt Christensen fra Hjørring kommer til "For Retfærdigheden" og fortæller om det nyeste i FamilySearch. Foto: privat
Livet her

Er du på jagt efter forsvundne arvinger?

06. oktober 2021 kl. 16:30

Slægtsforskning er blevet en meget almindelig hobby for folk med interesse for, hvor de kommer fra, en interesse, som har ført til bl.a DR1s TV-serier som ” Forsvundne Arvinger ” og TV2s ”Som sunket i jorden”, der har scoret forholdsvis høje seertal.

Som slægtsforsker skal man undersøge originale kilder for at finde information om anerne. Disse kilder starter med kirkebøger og folketællinger og fortsætter med ejendomsregistre og soldaterpapirer m.m. I Danmark har alle fri adgang via nettet til de fleste danske kilder, som er arkiveret på Rigsarkivet.

Det ved slægtsforsker Kurt Christensen alt om, og når han holder foredrag torsdag 7. oktober i ”For Retfærdigheden”, vil der være et om særligt fokus på brugen af FamilySearch.

Det er en verdensomspændende database, som er samlet af mormonerne i Utah.

I 1938 startede de med at mikrofilme kirkebøger over hele verden og reddede dermed mange fra ødelæggelse i verdenskrigen.

I dag er samlingen på 5.7 milliarder film, som gradvist bliver skannet og gjort søgbart via mormonernes gratis database FamilySearch.

I Danmark har den landsdækkende forening ” Danske Slægtsforskere” over 8000 medlemmer, hvoraf ca. 2000 er medlemmer af en lokalforening under ”Danske Slægtsforskere”. Saltlandets historiske Forening for

Sæby og Omegn er en af disse lokalforeninger.

Det er Saltlandet Historiske Forening for Sæby og Omegn der står bag foredraget. Arrangementet der starter klokken 19.00 er gratis og der kan købes kaffe og kage.

Annonceret indhold

Nyeste