63 spillere og ledere fik en på opleveren på Aalborg Portland Park. Foto: Privat
Livet her

Fede fodboldoplevelse for Østervråspillere

11. oktober 2021 kl. 16:15

Ungdomsspillere i Østervrå Ifs fodboldafdeling fik forleden en mega stor fodboldoplevelse, da de var inviteret til at se AaB spille på Aalborg Portland Park.

Østervrå Ifs fodboldafdeling er partnerklub med AaB, og derfor fik klubben den unikke mulighed at de kunne inviterer alle deres ungdomsspillere i rækkerne fra U9-U15 med til turneringskamp mellem AaB og Sønderjyske.

- Det er så dejligt, at vi på den måde kan bidrage med gode sportslige og sociale arrangementer, der rækker ud over den daglige træning og kampe, forklarer Karina Kristensen formand for ØVI fodbold, så derfor var vi også klar til fra bestyrelses side at sponsere en bus til og fra Aalborg.

63 spillere og ledere havde tilmeldt sig turen, og så stor en succes kræver da mindst en dobbeltdækker – også for at støtte oplevelsen af fællesskab, og alene det, at prøve sådan en bus, det var også en ny oplevelse for de fleste.

Bussen afleverede deltagerne i fanområdet, hvor der var god tid til at taget et nærmere kig på de mange forskellige aktiviteter og tilbud, få købt lidt fanudstyr og stillet den værste sult.

I forbindelse med selve kampen fik Julie Koldbro, efter lodtrækning, fornøjelsen af at løbe ind på banen sammen med AaB-spiller Kristoffer Pallesen. Marius Thomsen var heldig at være med i pausekonkurrencen, hvor han skulle skyde bolden tættest på midterlinjen, og så fik han endda bolden med hjem.

AaB vandt som bekendt kampen 4-0, så der var virkelig god stemning på lægterne og tilskuerne fra Østervrå fik dermed en ekstra god oplevelse.

Annonceret indhold

Nyeste