Hanstholm er en stærk lokation, såfremt fiskekvoterne i Nordsøen ændrer sig i fremtiden, så vi håber, lejeaftalen på den ene eller den anden måde kan være en fremtidssikring for FF Skagen, siger FF Hanstholm A/S af adm. direktør Johannes Palsson, der her ses på fabrikken i følgeskab med tidligere fiskeriminister Mogens Jensen for blot to år siden. Arkivfoto: Jens Fogh-Andersen
Livet her

FF Skagen lukker fabrik i Hanstholm

TILPASNING: Faldende kvoter fører til færre fisk - og til tilpasninger i Skagen

08. september 2021 kl. 14:25

Faldende kvoter fører til færre fisk, mens flere fiskemelsfabrikker på markedet fører til øget konkurrence om fiskene. Fiskemel- og olieproducenten FF Skagen tager den uundgåelige konsekvens af situationen på markedet og lukker fabrikken i Hanstholm og foretager desuden yderligere tilpasninger i Skagen.

Det gør de, fordi de seneste år har været krævende.

Trods historisk høje priser på fiskemel og olie, så har reducerede kvoter og høje priser på råvarerne udfordret virksomheden.

Derudover har Brexit ramt hele fiskerisektoren.

I løbet af de seneste fire år er der åbnet fem nye fiskemelsfabrikker. Samtidigt er kvoterne faldet markant gennem den seneste årrække. Der er altså færre fisk på markedet og flere om at aftage dem.

- Vi har på hele branchens vegne kæmpet med at råbe biologerne og politikerne op, men indtil videre uden held, for kvoterne er fortsat på vej ned ad bakke uden et fremtidigt håb om et opsving. Vi står simpelthen med alt for stor kapacitet til alt for få fisk, undrestreger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson i en pressemeddelelse.

Sidste år måtte virksomheden igennem en fyringsrunde, men efter endnu en væsentlig reduktion i mængden af fisk i år har det endnu engang været nødvendigt at tilpasse virksomheden situationen på markedet.

I Hanstholm er der i dag 45 medarbejdere, og forhandlinger er indledt med tillidsvalgte om processen videre.

- Vi er utroligt kede af, at det rammer vores gode og trofaste medarbejdere, men vi ser ingen anden udvej end at skære endnu mere ind til benet. Jeg vil understrege, at det er dybt frustrerende at nå hertil, fordi biologerne år på år fejler i deres beregninger af kvoter, lyder udlægningen fra, Johannes Palsson.

Annonceret indhold

Nyeste