Glødende strikkepinde i Østervrå Frikirke

363 trøjer, 283 huer og 93 par blebukser er resultatet af flittige strikkedamers arbejde under coronaen. Forleden var damerne samlet igen efter den lange nedlukning, og resultatet af de glødende strikkepinde betyder at børn og kvinder i Bulgarien, Burundi og Rwanda kan se frem til lune strikvarer.

Damerne strikker selv eller formidler strikkede ting, som de aflevere til Østervrå Frikirken, der sørger for den videre fordeling til nødhjælp. Forleden var damerne samlet og kunne, foruden et lækkert kaffebord, nyde synet af alle de fine farvestrålende sweatere, huer, strømper, tæpper og små babytrøjer, der siden september 2020 er røget af strikkepindene rundt om i hjemmene.

Det er hovedsagligt varme sweatere og strømper, der kommer til Bulgarien, og allerede i uge 43 bliver de sendt med lastbil til de to største byer – Sofia og Plovdiv.

– Vi sender gennem Danske Baptisters Kvindenetværk, der står for kontakten til de modtagende kirker, som dele de lune ting ud til trængende børn, fortæller Susanne Andersen fra Østervrå Frikirke.

De små bomuldstrøjer med huer kommer med til Burundi og Rwanda, når Baptistkirken har udsendte, der besøger landet, og vi har lige sendt en stor portion af sted. Modtagerne er især fødeklinikker i de to lande, og her får en fødende kvinde udleveret en trøje og en hue – måske det eneste tøj, hun har til barnet.

Takket være vores flittige damer, så er skabene fyldte igen og venter på en lejlighed til at turen igen går til Afrika.

- De bugnede skabe skyldes særligt to kvinder, der har været ekstra flittige til at strikke under Coronatiden og afleverede henholdsvis 92 og 170 små trøjer. I alt er der indsamlet 363 trøjer, 283 huer og 93 par blebukser som de små afrikanske børn kan få glæde af, oplyser Susanne Andersen.

Påskønnelsesprisen

Strikkedamerne fik i 2020 tildelt Påskønnelsesprisen fra Danske Baptisters Kvindenetværk, og den blev på mødedagen omsat til lagkage og kringle.

- Nye strikkedamer er kommet til siden sidste år, og der er stadig plads til flere, lyder opfordringen. Konceptet er stadig at kvinderne strikker derhjemme og mødes én eller to gange om året, hvor de høre nyt og ser billeder fra stederne, der modtager deres produktion.

Damerne er vendt hjem efter en hyggelig eftermiddag, og gad vide om ikke strikkepindene allerede gløder mellem de flittige hænder – til glæde for både dem selv og fattige og vanskeligt stillede børn.