Gratis sportsbriller skaber lige vilkår for børn i Frederikshavn
Livet her

Gratis sportsbriller skaber lige vilkår for børn i Frederikshavn

12. oktober 2021 kl. 06:00

Motionsdagen på byens skoler er lige om hjørnet. Her kan det være svært for børn med synsnedsættelse at deltage på lige fod med andre børn.

Det er ikke nemt at være med, hvis ens briller falder ned eller man er bange for at ødelægge de dyrebare briller, som man er afhængig af.

Det vil Profil Optik gerne lave om på.

Derfor kan alle børn med en synsnedsættelse i alderen 5-12 år få en gratis sports- og aktivitetsbrille i Profil Optiks butik i Frederikshavn.

Optikerkæden Profil Optik og brilleglasproducenten Essilor uddeler gratis aktivitetsbriller med styrke til børn mellem 5 og 12 år. Kvit og frit.

Projektet er døbt ”På lige vilkår”, fordi børn med nedsat syn skal kunne deltage i leg og idræt på lige vilkår med andre børn.

- Det er en stor fornøjelse for os i butikken at kunne være med til at sikre, at det ikke er frygt for at ødelægge de helt nødvendige briller, der står i vejen for at give den gas.

- Vi sørger for, at børnene får specialfremstillede briller, som de ser lige så godt med som deres hverdagsbriller, men som holder og bliver siddende, selv ved hårde tacklinger. Det er glade børn, der forlader butikken, siger butikschef Karsten Bæk, Profil Optik Frederikshavn.

Initiativet `På lige vilkår’ har eksisteret i to år, og der er udleveret mere end fem tusinde aktivitetsbriller på landsplan.

Men Profil Optik vil gerne ud til dem, der ikke tidligere har været opmærksomme på muligheden. Det gælder også i Frederikshavn og omegn.

- Vi ser frem til at alle børn med synsnedsættelse her i Frederikshavn tager deres forældre med hen til os og får et par seje sportsbriller, siger Karsten Bæk.

Annonceret indhold

Nyeste