Ana Feitosa glæder sig over at få opbakning  fra alle de inviterede musikere.  Arkivfoto: Henrik Bo.
Livet her

Helt specielt at spille i Skagen

Toppen: Kunstnerisk leder og musiker glæder sig til Kammermusik Festival

05. oktober 2021 kl. 17:00

Skagen Kammermusik Festival løber helt efter planen afsted i dagene 20.-23. oktober og festivalens kunstneriske leder, violinisten Ana Feitosa, glæder sig over, at ikke én eneste af de højprofilerede musikere, hun har bedt om at medvirke i årets festival, har takket ej.

- Alle glæder sig. Skagen er et så dejligt sted, hvor natur, kultur og malerkunst er helt unik, fremhæver den brasiliensk fødte silkeborgenser, der som ung tog springet fra Brasiliens Symfoniorkester til studier i Tyskland.

De sporede hende ind på kammermusikken, og bragte hende i 2010 videre til Danmark og det internationale Ensemble Midtvest med base i Herning.

- Jeg besøgte første gang Skagen for 12 år siden og blev så fascineret, så for mig var det en længe næret drøm, der gik i opfyldelse, da Kulturhus Kappelborgs chef, Lars Ilum, der straks var med på ideen om her at skabe et nyt kunstnerisk netværk omkring kammermusikken, siger Ana Faitosa.

Flere talenter med

- Festivalen kan vokse sig så stor, som der er interesse for, og jeg glæder mig over, at der år for år er flere unge nordjyske musikere med.

En stor og Internationalt anerkendt festival er Lars Ilums ambition. Foto: Henrik Louis

Kulturhus Kappelborgs chef, Lars Ilum, har også svært ved at få armene ned.

- Vores ambition er at blive en stor og anerkendt festival, så vigtigt at vi hele tiden udvikler os.

- Allerede nu udvidet til fire dage og med flere nye samarbejdspartnere lokalt, nævner han og peger på Skagen Kirke, Skagen Musik- og Teaterforening og Toppen af Danmark.

Jam Session

- Det er set i verden før, men nyt og spændende på festivalen bliver i år også improvisationskoncerten med bl.a. Carsten Dahl og Michela Petri, fremhæver Lars Ilum.

- Her kan det mere jazzede måske ligefrem komme ind over, og det er vigtigt hele tiden at have øje for forbindelse til nye kunstarter og dermed også skabe nye kunstneriske netværk, og hvor Skagen i august jo også afviklede Operasommerskolen for 3. år i træk, lyder det fra kulturhuschefen.

Annonceret indhold

Nyeste