Bjarne Kvist: Naturnationalpark er ikke groet i den lokale have!
Livet her

Læserbrev: Natur-nationalpark er ikke vores ide

25. september 2021 kl. 04:10

Af Bjarne Kvist

Gruppeformand for socialdemokraterne

Vi lokale socialdemokrater, og dermed også den socialdemokratiske byrådsgruppe, står ikke med armene hævet i jubel over, at staten påtænker at udpege dele af Skagens Odde til naturnationalpark.

Her og nu er der nemlig flere spørgsmål end svar på hvilke konsekvenser det har.

Ikke mindst hvilke fordele vi opnår ved planen og hvilke ulemper den medfører.

Blandt andet er ideen om at indhegne naturområder som i dag er frit tilgængelige, ikke lige vores kop te.

Men det er Statens projekt at ville udpege flere naturnationalparker og det kan de gøre.

Som kommune er vi i lighed med interesseorganisationer og borgere alene høringspart i den proces, de påtænker skal afvikles de kommende måneder.

Men som sagt: Det bliver ikke os der kommer til at argumentere begejstret for ideen.

Annonceret indhold

Nyeste