Svømning er populært i Sæby Handicap I.F. Foto: privat
Livet her

Motion og samvær for handicappede

04. september 2021 kl. 06:50

De Paralympiske Lege i Tokyo startede op den 25. august og siden er der blev dystet i et hav af discipliner.

I Sæby har de handicappede også mulighed for at få brugt kroppen i forskellige idrætsgrene.

Sæby Handicap Idræts Forening tilbyder et rigt og spændende foreningsliv, hvor der er plads til alle, uanset handicap.

Mandag 6. september klokken 16, og en time frem tages de første svømmetag i Sæby Svømmebad under ledelse af Birgit Erikstrup og Hans Overgaard.

Sæby Handicap Idræts Forening tilbyder ligeledes bowling i Terminalen i Frederikshavn. Her spilles den første og tredje torsdag i hver måned.

Første kugle ruller 2. september kl. 17. Foreningen arrangerer gratis bustransport fra Bofællesskabet på Stygge Krumpens Vej.

Bestyrelsesmedlem Hans Overgaard oplyser, at der bliver arrangeret udflugt for foreningens medlemmer 2. oktober.

- Det bliver en tur med bus til Vejlerne, Mors, Nationalpark Thy og Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild, inden de hen under aften kommer tilbage til Sæby.

For at få mere gang i bocciasporten og i håbet om at kunne tiltrække nye medlemmer, holder foreningen lørdag 30. oktober bocciastævne i Manegen. Stævnet arrangeres i samarbejde med Frederikshavn Handicap I.F.

Annonceret indhold

Nyeste