I 2020 foretog energirådgivningsvirksomheden Noenco i Skagen en analyse af optimeringsmulighederne i trawleren ”Brusøyskjær”.
Livet her

Noenco: Der er penge i at optimere driften

12. oktober 2021 kl. 16:45

Det familieejet fiskerirederi Ivan Ulsund A/S driver to store trawlere med 40 ansatte. Ud over lønninger er brændstof den største omkostning, og derfor er der konstant fokus på teknologi, der kan spare brændstof.

I 2020 foretog energirådgivningsvirksomheden Noenco i Skagen en analyse af optimeringsmulighederne i trawleren ”Brusøyskjær”.

Trawleren er bygget hos Karstensens Skibsværft i Skagen i 2004 og blev købt af Ulsund-rederiet i 2018.

Analysen blev udført af energikonsulent Erik Mortensen, Noenco , der i sin rapport anbefalede to tiltag: En katalysator til reduktion af NOx-udledning og teknologi til drift med flydende frekvens.

- Flydende frekvens gør det muligt at omdrejningsoptimere motoren i forhold til belastningen, og teknologien har potentiale til at reducere brændstofforbruget med op til 20 procent, forklarer Erik Mortensen.

Katalysator og flydende frekvensteknologi blev installeret i foråret, og ”Brusøyskjær” har nu haft et halvt år i drift.

- De seks måneders drift har været påvirket af corona-situationen, så vi har ikke tilstrækkelige data til at dokumentere effekten fuldstændig, men de foreløbige tal ser yderst lovende ud.

- Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med Noenco og har derfor bedt dem om at regne på energioptimering af vores største fartøj, ”Trønderbas”, siger reder Ivan Ulsund.

Noenco har i første omgang foretaget en screening af optimeringspotentialet og er nu i gang med at indhente priser og udføre de endelige beregninger.

”Trønderbas” har allerede katalysator, så her gælder det alene brændstofoptimering.

Rederiet havde overvejelser om at udskifte skibets propeller til en mere energieffektiv type.

- Den optimale løsning for dette fartøj ser imidlertid ud til at være flydende frekvens samt peak shaving via akselgeneratoren og en batteripakke. Og det er en noget billigere løsning.

- I søgang varierer belastningen meget, og det kompenserer motoren for ved at give gas op ad bølgerne og reducere omdrejningerne ned ad bølgerne. Men det koster ekstra brændstof.

- Peak shaving barberer disse spidsbelastninger væk ved at akselgeneratoren producerer strøm til batteripakken ned ad bølgerne og bruger batteristrømmen til at give motoren et ekstra skub op ad bølgerne.

- Derved kan skibets motor køre med et jævnt omdrejningstal, som sparer voldsomt på brændstofforbruget, forklarer Erik Mortensen.

Noenco har med succes udført energioptimering af en række danske og norske fiskerfartøjer. Det er muligt at få indblik i resultaterne ved at besøge Noencos stand på fiskerimessen DanFish i Aalborg Kongres og Kultur Center 13. til 16. oktober 2021.

Annonceret indhold

Nyeste