Nu skal der stemmes i
Livet her

Sådan kan du brevstemme i Frederikshavn Kommune

25. oktober 2021 kl. 05:00
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:04

Den 16. november 2021 er der Kommunal- og Regionsrådsvalg samt valg til Ældrerådet og du har mulighed for at bruge din stemme, hvis du har valgret.

Men du behøver ikke at vente med at sætte krydset til 16. november.

Du kan nemlig vælge at brevstemme.

Og selv om der flere steder i verden er sket en stigning i brevstemme-afgivning på grund af pandemien, så anser kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke for sandsynligt, at vi vil se en stor stigning i antallet af brevstemmer ved vort eget kommunal- og regionalvalg.

Han påpeger, at danskerne over de seneste 20 år i forvejen er blevet rigtig glade for at brevstemme.

Ved seneste kommunalvalg i 2017 var 5,7 procent af de gyldige stemmer brevstemmer.

Otte år før var det 3,4 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

i Vores kommune kan du brevstemme følgende steder frem til 12. november:

Skagen Rådhus, Sct. Laurantii Vej 87, Skagen.

Frederikshavn Rådhus, Rådhus Allé 100, Frederikshavn.

Sæby Bibliotek, Rådhuspladsen 1, Sæby - dog ikke onsdage.

Mandag 10.00 - 15.00

Tirsdag 10.00 - 15.00

Onsdag 08.00 - 15.00

Torsdag 10.00 - 17.00

Fredag 10.00 - 14.00

På sidste brevstemmedag fredag 12. november får man lige to ekstra timer lagt oven i på Frederikshavn Rådhus. De to øvrige afstemningssteder følger tidsplanen.

For at undgå ventetid kan du tidsbestille men kun på Rådhuset i Frederikshavn. Det gøres via hjemmesiden.

Du skal forevise gyldig legitimation (som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sundhedskort), når du skal brevstemme.

Brevstemme i eget hjem

Frem til 4. november kl. 18 kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed, som medfører, at de ikke kan møde frem på afstemningsstedet, anmode om at brevstemme i hjemmet.

Anmodningen kan fremsættes telefonisk eller via blanket, som tilsendes ved henvendelse til Borgerservice eller udleveres af plejepersonale.

Blanketten afleveres eller sendes til Frederikshavn Bibliotek, Parallelvej 16, 9900 Frederikshavn.

Fredag den 5. november vil de, som har ansøgt om brevstemmeafgivelse i hjemmet, blive ringet op og oplyst om tidspunkt for afgivelse af brevstemme i hjemmet.

Endelig har vælgere, der ikke selv kan komme frem til de tre brevafstemningssteder, en mulighed for at brevstemme på anden vis.

Kommunen har nemlig besluttet sig for at indsætte en brevstemme-bus, som rammer de mindre byer fra 1. til 4. november.

- Vi tager et kortvarigt ophold i hver enkelt by, idet vi forventer, at alle, der kan brevstemme på anden vis, har fundet vej til enten Rådhuset i Skagen eller Frederikshavn eller biblioteket i Sæby, siger afdelingsleder Marianne Lessèl fra valgsekretariatet.

Bussen rammer byerne fra lige før kl. 15 og frem til 21 de fire dage.

Tidspunkterne vil blive annonceret i ugeaviserne og på hjemmesiden.

Annonceret indhold

Nyeste