Skål
Mad & Drikke

Frister special-øl dig? Så kom til Nordic Brew Festival

18. september 2021 kl. 08:00

Elsker du øl og har du mod på at teste dine smagsløg med mange forskellige specialøl, så har du alle chancer for at blive fristet, når Nordic Brew Festival løber af stabelen i Arena Nord, Frederikshavn.

Her mødes flere nordiske bryggerier for at introducere specialøl, spiritus og specialiteter til festivalens gæster, og med mere end 250 forskellige smage repræsenteret, er gæsterne garanteret en unik smagsoplevelse.

Fik vi sagt, hvornår du skulle være klar?

29. til 30. oktober.

Skål for den gode smag

Ved festivalen er Anders Mundelin konferencier.

Han er blandt andet er kendt for Danmarks største virtuelle ølsmagning, og vil føre slagets gang fra scenen, hvor der løbende vil være underholdning og musik til ære for gæsterne.

Der er underholdning i løbet af dagene

Blandt andet kommer Tim Lothar og spiller på festivalen, og i løbet af dagene vil diverse kåringer også finde sted på scenen, heriblandt kåringen af Nordens Bedste ”Dagen Derpå Øl”.

Der vil også være mulighed for et spil Beer Pong, da Danish Series of Beer Pong har lovet at stable en turnering på benene i forbindelse med festivalen.

I samme weekend som Nordic Brew Festival, afholder Arena Nord også Nordic Ink Festival, som vil foregå i en tilstødende hal.

Her vil tatovører fra hele verden være samlet for at tatovere folk både med og uden tidsbestilling.

Til Nordic Ink Festival vil der også være en scene med underholdning, som gæsterne kan gå og hygge sig om.

Ved køb af billet til Nordic Brew Festival får du også gratis entré til Nordic Ink Festival.

Nordic Brew Festival plejer at være velbesøgt med mere end 6.000 gæster.

Så kom og vær med til to dage i hyggens tegn, hvor der vil være fokus på samvær og lækre smage til ganen.

Annonceret indhold

Nyeste