Så er priserne uddelt. En af de mange gik til Camille Haven Beck som er kåret til årets kulturtalent.
Mennesker

Hæder til de mange, der gør en forskel

Kommunale priser: Uddelt til kultur, sport og integrationsarbejdet

21. september 2021 kl. 09:19

Den seneste uge har det vrimlet med gode priser i Sæby, Frederikshavn og Skagen. Der er ikke tale om slagtilbud fra detailhandlen, men om hædersbevisninger og priser fra Frederikshavn Kommune.

Kultur- og Fritidsudvalget står bag kåringen af Årets bedste leder.

Den blev uddelt ved den den store Frivilligfest i Frederikshavn.

Prisen blev delt i to. Henrik Carlsen fra Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) og trænerne Jan Jacobsen, Tina Jensen, Kasper Jørgensen og Søren Frederiksen fra floorball-klubben Frederikshavn Blackhawks modtog hver 5000 kroner.

Gruppen af Blackhawks-trænere skabte under de mange coronanedlukninger rammer for bevægelse, sammenhold og fokus på at bevare sociale relationer. De samlede mellem 120 og 150 børn og unge til ugentlige træningsaftener.

Forud for uddelingen af den sidste pris lørdag aften var en hel uge med Frivilligheds- og Foreningsfestival.

Den blev skudt i gang den 11. september, hvor der var Hele Verden i Frederikshavn.

Her blev Integrationsprisen overrakt som den første. Prisen på 15.000 kroner blev delt i seks.

Midiya Mustafa modtog den største andel, da hun fik overrakt en check på 5000 kroner for sit frivillige arbejde i Røde Kors.

Årets øvrige priser er uddelt til:

Babeth Hansson-Östergaard, Skøjte og Sports Forening Nord – 10.000 kroner for Årets individuelle præstation.

U20 Frederikshavn Ishockeyklub – 10.000 kroner for Årets bedste hold

Camille Haven Beck – 10.000 kroner for Årets kulturtalent/oplevelse

Ud over som nævnt Midiya Mustafa modtog Mohammed Suleiman, Mathilde Stenskrog Nielsen, Ida Havsager, Mark Lewis og Anja Adjoh hver 2.000 kroner som Integrationsprisen.

Mona Petersen – 5.000 kroner, Mille Grøntved og Mille Marie Andersen hver 2.500 kroner gennem Frivillighedsprisen.

Rico Eiersted og Bjarne Andersen hver 5.000 kroner gennem Sundhedsprisen.

Handicapprisen gik til Johnny Søttrup Christensen, Frederikshavn Kajakklub – 10.000 kroner,

Annonceret indhold

Nyeste