Tøjeksperten har opgraderet butikken, så kunderne nu kan få endnu større sortiment og oplevelser.Privatfoto
Shopping

Dørene åbnet til ny og større Tøjeksperten

24. september 2021 kl. 16:59

Tøjeksperten er rykket op i Midtpunkt lige ved siden af Matas, og kunne fredag slå dørene op i de nye lokaler.

Tøjeksperten har således opgraderet butikken, så kunderne nu kan få endnu større sortiment og oplevelser - og det krævede mere plads. Derfor er butikken i Midtpunkt et super valg.

Det understreger butikschef Jeanette Mogensbæk Mose, der har været leder af afdelingen gennem de seneste ni år.

- Det er blevet en helt anderledes butik rent visuelt, og vi har givet den gas med nyt inventar og nye varer på hylderne, fortæller hun.

Samlet er arealet vokset med 100 kvadratmeter, men vigtigst af alt så kommer alt nu til at være i samme plan.

Butikschef Jeanette Mogensbæk Mose har været leder af afdelingen gennem de seneste ni år. Privatfoto

Det skaber et langt bedre udgangspunkt for en god logistik i hverdagen.

- Og så har vi fået højere til loftet og lange, reelle vægge. Det giver mulighed for en langt mere kreativ indretning som sikrer, at varerne præsenteres endnu mere lækkert. Desuden er der forrest i butikken blevet lavet to store prøvelokaler og bagest et loungeområde også med meget store prøverum, hvor vi langt bedre hjælpe kunderne i konfektionsafdelingen, understreger Jeanette Mogensbæk Mose.

Der er blevet knoklet lige op til åbningen, hvor man i øvrigt kører med 33 procents rabat fredag og lørdag. Og nu glæder Jeanette og kolleger sig til at vise frem.

Annonceret indhold

Nyeste