Bamsen følger børnene helt op i børnehaven
Livet her

OIympisk dyst på Skolemarken

09. september 2021 kl. 07:00

Dagplejen i Skagen kalder til OL 10. september på Skolemarken ved Kappelborg Kulturcenter.

Det er Bamsevennen fra Projekt” fri for mobberi” med kronprinsesse Mary som protektor, der er i fokus på denne OL dag.

- I Skagen Dagpleje er det tre dagplejere, der har været på kursus/uddannelsesforløb ift. Bamsevennen og det er de tre, der har taget initiativ og hovedsaligt har stået for planlægningen, fortæller afdelingsleder for dagplejen Anette Mariah Falberg Aarre.

Dagplejerne i Skagen arbejder i hverdagen med bamsevennen og når et barn starter i dagpleje, får de deres egen mini bamse, som følger dem i dagplejen og som de kan tage med videre, når de skal i børnehave.

Forældrene informeres om Mary Fonden og projektet på kontaktmødet med dagplejen.

Der kan læses mere om projektet på Mary fondens hjemmeside.

Vi starter kl. 9.30 og det bliver en dag med fællesskab, frisk luft, bevægelse og en stor glæde ved, at vi endelig kan være sammen igen og vi får en kæmpe stor bamseven overraskelse, fortæller Anette Mariah Falberg Aarre.

Annonceret indhold

Nyeste