Alfred og Lise Pichler ved deres nyerhvervelse
Mad & Drikke

Så ruller det for Alfred og Lise: Nu får du lækkerier leveret med tuktuk

Ny satsning skal bringe lækkerier ud i hele Bangsboområdet

01. maj 2021 kl. 08:45

Alfred og Lise Pichler har fuld fart på med at genstarte virkeligheden med både restaurant Møllehuset og Hotel Lisboa.

Men når man har været ramt af nedlukninger på grund af coronarestriktionerne, så har der også været tid til at tænke ud af boksen og forsøge at udvide aktiviteterne til glæde for gæsterne - og de mange andre, der bruger Bangsbo-området.

Så er den rullende restaurant klar til at indtage Bangsboområdet

Et af disse nye initiativer kunne Alfred og Lise Pichler præsentere her op til Bededagsferien .- en kørende satsning, der skal bringe Møllehusets og Hotel Lisboas velsignelser ud i hele Bangsbo-området.

- Vi har valgt at erhverve os denne her kørende restaurant, fortæller Alfred Pichler, som selv har været med til at designe Tukkukkens indretning.

Lækkerierne indtager ladet på den nye TukTuk

Det betyder, at der både er køleskuffer og gasflaske, så man kan også kan klare at varme retter.

- Nu er den lige landet hos os, men vores plan er at lade den poppe up forskellige steder i Bangsbo-området med mad- og drikkevarer her hen over sommeren, fortæller Lise Pichler.

Nu skal projektet testes af, og så bliver der lagt en køreplan for de faste aktiviteter.

Men den rullende restaurant med det flotte logo, skal også bruges til andre aktiviteter.

Køleskufferne sørger for at alt er helt frisk

- Vi forestiller os at man booker den til events - så hvis man lige skal have snack eller måske en drink på toppen af Pikkerbakken i forbindelse med et arrangement, så er vi sikre på, at den - trods den beskedne motorkraft, nok skal kunne trække derop, siger Alfred Pichler med et smil.

Han regner også med at den kan lejes ud måske som bar, hvis man har en sommerfest i haven.

- Her leverer vi selvfølgelig også gerne madvarer, siger Alfred, inden han sætter sig ind i førerhuset og tager en lille runde i den nye Tuktuk.

Annonceret indhold

Nyeste