Morten Kock: Vi håber på rigtig mange gode ansøgninger og er så klar til at vælge de forslag ud, som vi mener er mest spændende
Livet her

Har du et fedt projekt, men mangler penge?

Spar Nord Fonden er klar: Nu får kultur- og foreningslivet en håndsrækning på 100.000 kroner

06. september 2021 kl. 16:00
Opdateret 08. september 2021 kl. 08:58

Spar Nord Fonden sætter nu 100.000 kroner på højkant i Frederikshavn, Sæby og Skagen.

Pengene er målrettet foreningslivet for at sikre de bedst mulige betingelser for en kraftfuld kickstart her oven på coronapandemien.

- Sidste år stod vi også klar med støtte til foreningslivet, fordi de jo i den grad manglende indtægter til at løfte dem gennem krisen, siger direktør Morten Kock.

- Og vi havde egentligt regnet med, at så var det på plads.

- Men vi må erkende, at foreningerne har brug for yderligere støtte til at sikre en ordentlig kickstart og den hjælp er vi klar til at yde, siger Morten Kock.

Spar Nord Fonden har derfor øremærket en særlig pulje.

Den udmøntes i ti portioner af hver 10.000 kroner, som kan søge af kultur- og foreningslivet i Frederikshavn. Sæby og Skagen - og naturligvis oplandet til disse byer.

Så er der et projekt, der mangler finansiering - et større indkøb, der mangler en mæcen, så er det Spar Nord, du skal søge.

Med Morten Kock for bordenden vil en dommerkomite bestående af borgmester Birgit Hansen, salgschef Lars Slinger, Det Nordjyske Mediehus, Jens Jørgen Calundan, Inge Møller Thomsen og Leif Fredborg alle fra bankrådet, udvælge de ti projekter, der skal nyde støtte.

- Vi håber på rigtig mange gode ansøgninger og er så klar til at vælge de forslag ud, som vi mener er mest spændende, siger Morten Kock.

Ansøgningsfristen er 27. september kl. 12.

Annonceret indhold

Nyeste