En flok elever fra Sæbygaardskolen, der havde fået fri fra deres ude møbelprojekt i Clasens Have, nød deres velfortjente is.
Shopping

Ikonisk ishus har fået ny bestyrer - og farve

25. april 2024 kl. 20:01
Opdateret kl. 21:00

SÆBY: Det gamle ishus fra 1943 har ikke kun fået ny farve og inventar, men også skiftet navn til Klostergyden´s Is.

Træbygningen er blevet malet sort, hvilket gør, at den harmonerer fint med de øvrige træbygninger på Sæby Havn.

Da is-sæsonen blev skudt i gang den 28. marts, var det med en ny bestyrer ved soft-ice maskinen.

Katja Andersen har taget orlov fra sine studier på UCN i Aalborg, hvor hun pt. mangler et år af den 3,5 år lange finansbachelor uddannelse.

Eneste malurt i bægeret er begrænsning af den kørende trafik, dog må de der handler hos Klostergyden's Fisk og Is gerne køre igennem åbningen.

Med drift af ishuset er det godt at have de økonomiske teorier med sig i bagagen, men der har også været utrolig meget praktisk der har skullet læres, siger den nye bestyrer.

Og som ægte ”isdronning” har Katja selvfølgelig komponeret sin egen opskrift på guf.

Katja elsker at se når ting lykkes, og der er da også indtil nu meget der er gået hendes vej. Fra hun blev ansat den 1. marts, har hun først været med til at genåbne Klostergydens Fisk op efter vinteren, og hurtigt fik hun overladt ansvaret for renoveringen af ishuset, som tager sig indbydende ud.

- Jeg er glad og taknemmelig for, at ejerne Mette og Thomas Jensen har vist stor tillid og overladt driften af huset til mig, siger 34-årige Katja Andersen.

Katja har ikke tidligere besøgt ”Det glade Ishus”, som det hed da Erik Schack ejede huset, men hun har måske iscreme i generne, idet hendes farmor og farfar har haft ishuset på Palmestranden i Frederikshavn.

Klostergyden´s IS har fået ny makeover.

Den nye bestyrer, med assistance fra Sofie, har nu den første måned, hver dag fra klokken 12 til 21, stået og solgt ispinde, vafler med kugler, soft-ice, franske hotdogs og små pizzaer samt slush-ice.

- Vi har oplevet en utrolig god modtagelse af sæbynitterne, der venligt kommenter det nye ishus og sortiment.

- En ældre sød kunde bød os for nylig velkommen med en dejlig hjemmebagt kage, siger Katja.

Til sommer, når der for alvor skal rækkes Premier-Is over disken, får vi behov for nogle ekstra hænder, hvorfor vi skal i gang med at søge nogle nye serviceminded medarbejdere der kan hjælpe os med at ekspedere.

Bestyrer Katja Andersen har på en måned oparbejdet en god rutine i at håndtere såvel kugleis som soft-ice.
Annonceret indhold

Nyeste