Så er den nye vaskehal på Apholmen bag Fakta åbnet
Livet her

Ny vaskehal på Apholmen

16. september 2021 kl. 16:00

Bilvask kan være en langstrakt affære med kødannelse og alt for meget ventetid. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Det mener Wash World, der ejer Frederikshavns nye vaskehal, der holder til på Apholmenvej 9.

Her er 2 vaskehaller og 2 ’Vask Selv’-båse med skumudlæggere, børster og højtryksrensere.

Vaskehallen gør brug af ny teknologi og gør det muligt at vaske bilen med et meget lavt forbrug af vand uden på noget tidspunkt at stige ud af køretøjet.

Den nye vaskehal i Frederikshavn er ubemandet og har åbent dagligt fra kl. 7.00 – 22.00.

Automatisk aflæsning af bilernes nummerplader gør det muligt for medlemmer at køre direkte ind i vaskehallen uden at stige ud af bilen.

Selve vasken tager ned til tre minutter, hvilket betyder, at processen er hurtigt klaret uden den sædvanlige ventetid.

- I en travl hverdag sætter mange pris på, at man let og hurtigt kan få vasket bilen uden at skulle forlade førersædet. Faktisk er der ingen grund til at sidde i kø og bruge lang tid på at få bilen vasket, når man benytter sig af den tilgængelige teknologi på området, siger Martin Olesen, COO i Wash World.

- Vi glæder os meget til at blive en del af bybilledet i Frederikshavn og over, at vores kunder nu får endnu en tilføjelse til vores landsdækkende netværk af vaskehaller, siger Martin Olesen.

Vaskehallen er udstyret med et biologisk vandrensningsanlæg, hvilket gør det muligt at filtrere, rense og i sidste ende genanvende vandet frem for konstant at bruge nyt.

Metoden sikrer et meget lavt friskvandsforbrug fra kun seks liter per bilvask, hvilket er under en tiendedel af en typisk privat bilvask med vandslange.

Annonceret indhold

Nyeste