Der er pizza og badminton i Badmintonhallen på fredag
Livet her

Pizza og badminton

16. september 2021 kl. 06:45

Med støtte fra DIF og DGI’s genstartspulje kan Skagen Badmintonklub nu sætte gang i ”Familiebadminton”.

Klubben har fået 10.000 kroner fra foreningernes genstartspulje.

Dorte Ledet ser især frem til at klubben nu kan få besøg af mange interesserede nye medlemmer:

- Med Familiebadminton håber vi på at få mange nye interesserede medlemmer i vores klub, siger formanden.

Hun glæder sig til, der kommer i gang med projektet , så man forhåbentlig kan byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

Og Dorte Ledet behøver ikke at vente længe for allerede på fredag går det løs.

Under overskriften”Familiebadminton og pizza” inviterer klubben alle 0 - 5 klasser.

- Vi starter i hallen kl. 17 og siger på gensyn igen kl. 20

- Arrangementet er gratis og uden tilmelding - så tag dine forældre, bedsteforældre, søskende men også gerne venner og veninder i hånden, og kig op til en hyggelig aften i badmintonhallen, lyder det fra formanden.

Man behøver ikke andet end sig selv og godt humør.

Klubben har både ketchere og bolde, godt humør, pizza og saft.

Skagen Badmintonklub har modtaget bevillingen på 10.000 kr. fra DIF og DGI’s genstartspulje, der er oprettet på baggrund af corona nedlukningen af idræts- og foreningslivet.

Puljen har til formål at støtte lokale idrætsforeninger i arbejdet med at skabe aktiviteter og oplevelser for alle i sommeren og efteråret frem til 25. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste