Livet her

Super start på skoleidrættens foreningsfestival

14. september 2021 kl. 10:52

Skoleidrættens Foreningsfestival lagde fra land i Frederikshavn Kommune mandag og starten gik i Sæby.

Gennem ugen vil der blive festivalnedslag i Østervrå, Frederikshavn med afslutning i Skagen på fredag.

Og starten i Sæby gik fremragende.

- Vi havde en super god Festival, med glade aktive elever, siger formanden for Dansk Skoleidræt Nordjylland, Gunnar Sigaard Simonsen.

Lærerne og foreningerne var absolut tilfredse med dagen. De gav udtryk for at 3. og 4. klasserne var en særdeles god målgruppe for foreningslivet.

171 elever deltog i festivalen i Sæby - og det var præcis, hvad man kunne rumme.

- Der var super gode aktiviteter hele vejen rundt. Så vi håber at kommunen fremover vil bakke projektet op med fire festivaler i hele kommunen, siger Gunnar Sigaard Simonsen.

Skagen og Frederikshavn har deltaget i projektet fire gange tidligere, mens Østervrå og Sæby i nye.

- Vi kunne desværre ikke nå et festivalnedslag i Strandby. Det var ellers et ønske fra foreningerne - men vi er klar i 2022, siger formanden.

De fire festivaler er støttet af Spar Nord Fonden.

Annonceret indhold

Nyeste