Fra venstre Elin Steen, Lene Richard, Thora Brogaard, Hanne Lyng, Birgitte Jensen, Bente Overholt, Lene Olesen og Hanne Overgaard.
Mennesker

Mødregruppen holder stadig sammen efter 40 år

30. august 2021 kl. 04:05

I august 1981 var der 20 nybagte mødre, der startede til efterfødselgymnastik ved fru Harboe Poulsen i Frederikshavn.

Her lærte de hvordan de skulle “trille” med barnevognen og ikke skubbe den i en foroverbøjet stilling.

Ligeledes prædikede fru Harboe Poulsen om vigtigheden at lave knibeøvelser f.eks når de nybagte mødre skrællede kartofler.

- Efter seks måneder var det slut med gymnastikken, men vi var en del der gerne blive ved med at mødes måske ikke så meget over gymnastikken, men mere sammenholdet over at have fået børn, fortæller Bente Overholt.

I løbet af de næste år var det frafald og de var 12 mødre der stadig sås.

- Det fortsatte i nogle år og nu er vi otte tilbage, der stadig mødes. Det gør vi 6-7 gange om året og to gange om året holder vi en fest, hvor vores mænd er med, fortæller Bente Overholt.

Sådan er det gået slag i slag gennem 40 år - og det jubilum har pigerne netop afviklet - og her fik mændene lov til at være med og lave mad.

Annonceret indhold

Nyeste