Mød Peter Olsen i “Mandagsmagasinet” 6. september klokken 18. Privatfoto
Mennesker

Podcast om Peter Olsen: Flid og ærlighed er vejen til succes

30. august 2021 kl. 05:00

Emilievejens Slagterbutik har hen over en periode lavet generationsskifte.

De nye ejere er to ansatte - Thomas og Mark, men den tidligere ejer Peter Olsen er nu fritaget for ledelsesansvar, men er fortsat at finde i butikken, men i en mere tilbagetrukket rolle.

Peter Olsen er selv vokset op på landet, og ofte hjalp han til med de mange gøremål, som i hverdagen var nødvendige. Husdyrholdet bestod af flere typer dyr, men han holdt sig ikke tilbage, når der skulle slagtes.

Hans skolegang foregik de første syv år i Hørby, inden han fik de sidste par år i Dybvad. Derefter flyttede han på kollegie i Aalborg, hvor han gennemførte efg, inden han fik en elevplads i slagterafdelingen hos Schou Epa i Frederikshavn. Soldatertiden foregik hos kamptropperne i Viborg.

Under uddannelsen havde han fået en god kontakt til slagterparret Knud og Ellinor på Emilievejens slagter, og det medførte senere en ansættelse hos dem.

Sideløbende gennemførte Peter Olsen en eksamen som merkonom i personaleadministration.

Tidligere var der 36 slagterbutikker i Frederikshavn by, og konkurrencen var stor. Derfor gjorde Knud ofte turen til svenskerbådene, hvor han fragtede svenskere til og fra forretningen på Emilievej.

Peter Olsen fik mere og mere greb om butikken og dens mange kunder, og for 22 år siden overtog han den. Hans hustru Lone, var medhjælpende derhjemme med regnskaberne, og parret fik to børn, der i dag er midt i tyverne.

Hvilke drømme Peter og Lone har for fremtiden, med hensyn til familieliv, fritid og rejser, og hvorfor Peter vælger at sælge forretningen, kan du høre når Gitte Hansen er studievært på programmet “Mandagsmagasinet” 6. september klokken 18.

Annonceret indhold

Nyeste