Babeth modtog Årets individuelle præstation ved prisfesten i Skagen 17 september
Mennesker

Skøjtepige vinder Årets individuelle præstation

20. september 2021 kl. 16:00

Babeth Hansson-Östergaard fra Skøjte og Sports forening Nord, modtog Frederikshavns kommunes pris for Årets individuelle præstation ved prisfesten i Skagen 17 september.

Hun blev meget glad og overrasket, da hun fik tildelt yderligere en pris.

Dagen inden havde hun og hendes bror Wendell modtaget godt gået prisen

For dagen før fik både hun og lillebror, Wendell Hansson-Östergaard, tildelt ”Godt Gået Prisen” på Frederikshavn bibliotek.

Wendell følger storesøsters fodspor, og han er nu også udtaget til National Talent Gruppe.

Det er et springbræt, der gerne skulle bringe ham ud i verden ligesom sin søster, når han bliver 15 år.

Babeth er fokuseret i sin sport, og som ved hvad hun vil.

Hun har på trods af nedlukninger, både lokalt og landsdækkende, formået at kvalificere sig til store konkurrencer både herhjemme og i udlandet.

Selvom hun lægger mange timer i sin sport, er hun stadig bevidst om sin skolegang.

Efter 9. klasse på Sæby Privatskole venter gymnasiet i Frederikshavn.

Babeth Hansson-Östergaards næste store oplevelse bliver allerede i næste uge, hvor hun sammen med sin træner fra Skøjte og Sports forening Nord, skal til Slovenien til Junior Grand Prix, og derefter videre til Nice i uge 42, hvor hun skal prøve at få point til Junior VM.

I Skøjte og Sport forening Nord er der stor glæde over, at det lykkes at bringe store talenter frem.

Annonceret indhold

Nyeste